Digt
Her får du et eksempel på, hvordan en analyserende artikel til topkarakter kan se ud, når den handler om digtanalyse. Eksemplet er baseret på en opgaveformulering fra HF.…
...
Eksempelopgave
Den romantiske kærlighed er et komplekst begreb. Gennem århundreder har vi forsøgt at sætte ord på kærligheden via lyrikken. I middelalderen var den høviske kærlighed idealet. Her blev den elskede (kvinden) ophøjet til det ekstreme gennem digtning og en kurtisering, der ikke endte med seksuel fuldbyrdelse. Tanken var, at kærligheden ville være renere, større og mere evig, når den forblev utilfredsstillet. Uanset om vi er enige, vil vi i dag nok mene, at kærlighedsdigte handler om at beskrive den anden positivt.
Men af og til bryder digtere med det stereotype kærlighedsdigt. Det ser vi i Henrik Nordbrandts “Med naturen” (1985) og Emil Aarestrups “Til en Veninde” (1838), der begge er stilet til en kvinde. Med virkemidler som ironi, groteske sammenligninger og et fokus på det fysiske giver de to digte en anderledes og let provokerende fremstilling af kærligheden.
“Med naturen” er et prosadigt, hvilket medfører, at formen virker løs. Dog har digtet en cirkelstruktur, fordi de første og sidste linjer griber fat i samme emne, nemlig en sammenligning af kvinden med noget “billigt bra…