Komposition og fortælleteknik

Brevet dvæler ikke ved nutidens ulykkelige situation

Brevet begynder med en kortfattet og nøgtern beskrivelse af Kim Malthe-Bruuns dødsdom:

Min egen lille Unge. 
Jeg blev i Dag stillet for en Domstol og dømt til Døden.

Man kunne måske forvente, at afsenderen ville være vred og fortvivlet over den uretfærdige dom. Hvis det er tilfældet, så undertrykker han de følelser. Brevet har nemlig ikke til hensigt at beklage sig over nutiden. Bruun vil hellere bruge sin sidste tid på noget mere konstruktivt – han vil forsøge at gøre tabet lettere at bære for Hanne, så hun kan leve videre uden at være alt for tynget af sorgen. 

Bruun taler derfor sin egen dødsangst ned. Han forsøger nærmest at bagatellisere sin egen skæbne:

[…] men endda er jeg rolig, for jeg har ...