Sender

Introduktion

Enhver tekst har en afsender (sender). Nogle gange er det ikke en eller flere personer, men en organisation eller virksomhed. Det er normalt en god idé at forholde dig til afsenderen i din rhetorical analysis. Har du mulighed for det, kan du fx vælge at søge ekstra information. Forskellige kilder kan have forskellige hensigter, så husk at være kildekritisk. En bloggers blog vil fx gerne fremstille ham eller hende i et positivt lys. 

Vær opmærksom på ikke at skrive en hel biografi om afsenderen! Pluk kun de fakta ud, der er relevant for netop denne tekst og dens emne. Hvis emnet er mental illness, er det fx relevant, hvis afsenderen selv lider af en psykisk sygdom, fordi det styrker hans eller hendes troværdighed.

Hvem er afsenderen?

Når du undersøger tekstens afsender, så spørg først og fremmest dig selv, hvilken interesse afsenderen har i tekstens emne? Der kan for eksempel være noget på spil for afsenderen rent politisk, økonomisk eller personligt. Fx vil en nødhjælpsorganisation gerne have donationer, mens en blogger gerne vil have flere følgere.

Prøv at koble dette til afsenderens baggrund. Det er nemlig sådan, at en afsender aldrig kan være helt neutral, men altid kommer med sin helt særlige “bagage”, som kan være relevant for din analyse af hans eller hendes tekst. Sådan noget som etnisk baggrund, uddannelse og politisk ståsted påvirker afsenderens egen opfattelse af emnet. Men samtidig påvirker det også vores opfattelse af afsenderens troværdighed.

Er afsenderen ikke en person, men en ...