Trin 4: Skriv diskussion

Her viser vi dig, hvordan du kan bygge en god diskussion op. Hvis ikke opgaveformuleringen beder om en diskussion, kan du springe dette trin over. 

Diskussionen vil være et krav i opgaver, hvor du skal analysere og vurdere debatterende tekster, som fx kronikker, debatindlæg, blogs, kommentarer osv. Disse tekster vil næsten altid fremlægge nogle synspunkter, som de forsøger at overbevise læseren om.

Mange elever har svært ved at lave en god diskussion, som hænger sammen med resten af deres opgave. En del laver den fejl, at de gør diskussionen til et løsrevet afsnit, som ikke har sammenhæng med deres analyse og vurdering. Det kan du undgå, hvis du følger vores råd til en god diskussion i dette afsnit.

Diskutér de synspunkter, du allerede har arbejdet med

Opgaveformuleringerne kan se lidt forskellige ud i deres krav til diskussionen. Nogle beder dig om at diskutere ”tekstens overordnede problemstilling”. Andre beder dig om at diskutere ”tekstens hovedsynspunkter og argumenter”. Der kan også være krav om at inddrage synspunkter fra andre tekster i din diskussion.

Uanset kravene, så går du aldrig galt i byen, hvis du holder dig til de synspunkter, som du allerede har arbejdet med i redegørelse, analyse og vurdering. På den måde skaber du nemlig en god sammenhæng i din opgave.

En god måde at skabe en god diskussion i din opgave er ved at stille to modsatte synspunkter op over for hinanden. For at kunne gøre det, er du selvfølgelig nødt til at overveje, hvad det modsatte synspunkt kunne være i forhold til hovedsynspunktet i din tekst. I nogle opgaver vil du dog kunne finde det modsatte synspunkt i en af opgavesættets øvrige tekster.

Rent sprogligt kan du benytte nogle af disse formuleringer, når du skal sætte synspunkter op mod hinanden: ”På den ene side... på den anden side...”, ”A hævder at..., men B mener...”, ”argumentationen halter, fordi...”, ”Derimod…”, ”Alligevel…” osv. Hermed kan du argumentere for og imod og derved give et mere nuanceret billede af emnet og problemstillingen.

Her kan du se, hvordan vi indleder diskussionen med at tage udgangspunkt i artiklens hovedsynspunkt, hvorefter vi går ned i et underliggende synspunkt, som vi stiller op i mod et modsat synspunkt, som vi nuancerer.

Eksempel

Selvom man kan være i tvivl om Olesens gennemslagskraft, peger hans kronik på en vigtig problemstilling. Stort set alle kan genkende situationer, hvor mennesker gemmer sig bag deres skærme eller er travlt optagede på sociale medier, selvom de faktisk er sammen med andre mennesker. Men var det bedre før i tiden, som Olesen hævder? Var nærværet virkelig større, da 50’ernes forældre tilbragte formiddagen gemt bag avisen, mens børnene passede sig selv? Det bør vi måske nok stille os lidt skeptiske overfor.

Vi kunne også overveje, om der ikke er noget positivt i telefonernes mulighed for at skabe fællesskab på tværs af fysiske rum. Og hvorfor skulle en tekstbesked til en ven være mangel på nærvær? Olesen vil næppe kalde en telefonsamtale med en ven for mangel på nærvær, så hvorfor skulle det være det, når

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind