Formidling og sprog

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan du egentlig skal formidle en analyse og fortolkning. Du kan bruge afsnittet til at få indblik i, hvordan du skal bruge dit sprog til at skrive en god og overbevisende opgave.

Afsender og modtager

I analyse og fortolkning er du en afsender, som skriver med en faglig stemme. Når du skriver med en faglig stemme, så bygger du på din viden fra Dansk. Du skal bruge relevante fagreber, din litteraturhistoriske viden og faglige analysemetoder.

Samtidigt betyder en faglig stemme, at du skal have en objektiv og nuanceret tilgang til det, du skriver om. Det skal du bl.a. gøre ved hele tiden at underbygge dine pointer med tekstdokumentation og gode argumenter.

En væsentlig del af analyse og fortolkning er evnen til at finde dit eget fokus i opgavebesvarelsen. Her kommer din personlige stemme i spil, fordi dit fokus skal vise din selvstændighed og dit overblik. Det er dog kun i indledning og afslutning, at du må træde frem med den personlige stemme fx ved at fange din læsers opmærksomhed med sproglige virkemidler. Ellers er det den faglige stemme, du skal skrive med.

Som modtager skal du forestille dig en person, der har en almen interesse for litteraturen, samfundet og kulturen. Din modtager kender til danskfaglige begreber som fx personkarakteristik, metaforer og virkemidler. Dem behøver du altså ikke forklare i din opgave.

Til gengæld har din modtager ikke læst eller set de tekster og medieklip, som du skal analysere. Det skal du i hvert fald forestille dig. Derfor skal du skrive din opgave, så den giver mening i sig selv. Det kan betyde, at du i nogle tilfælde skal forklare sammenhængen for citater, pointer m.v., sådan at modtageren kan følge dig.

Sproget i analyse og fortolkning

Analyse og fortolkning er en opgavegenre, som består af op til fir...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind