Trin 5: Skriv indledning og afslutning

Det er en vigtig del af analyse og fortolkning, at du skriver en god indledning, som præsenterer din opgave og dens fokus i analysen. Det er lige så vigtigt, at du laver en god afslutning, hvor du forholder dig til resultaterne af din analyse. Afslutningen skal også åbne for nuancer i din forståelse af tekster og emne.

Indledningen præsenterer emne og lægger fokus

Din indledning i opgaven er vigtig, for det er her, du skal fange din læsers interesse og præsentere dit fokus på emnet. Det betyder, at din indledning skal vise læseren, hvad du særligt vil fokusere på i opgaven. På den måde kan den vise din læser vej ind i din analyse og fortolkning. Samtidigt skal den præsentere emnet for den analyserende artikel på en spændende måde.

Mange tror, at det er en fordel at have indledningen på plads, før de skriver resten af opgaven. Det er en fejl, fordi en god indledning kan være næsten umulig at lave, før du kender indholdet i resten af opgaven mere nøjagtigt.

Faktisk kan det være smart at skrive indledningen som det allersidste, i direkte forlængelse af afslutningen, så du kan se dem begge sammen. På den måde kan du sikre dig, at indledningen spørger til præcis det, du svarer på i afslutningen. Når du har skrevet indledningen, flytter du den bare op i starten af opgaven og tjekker, om der skal laves en overgangssætning til næste afsnit.

Du kan godt lave en midlertidig indledning som det første, hvis du kommer bedst i gang på den måde. Men lov dig selv at se på indledningen igen, når du har resten af opgaven på plads.

Du kan med fordel tænke din indledning som en tragt. Du skal starte med noget generelt om opgavens tema. Derefter skal du fokusere på lige præcis dét, som du lægger vægt på i analysedelen af din artikel. Det vil være din vinkel.

Indledningens opbygning ser typisk sådan ud:

  • Præsentation af det emne, som teksterne handler om.
  • Introduktion af teksten eller teksterne og det fokus, du lægger i analysen.

Præsentation af emnet

Når du skal fremhæve emnet, så tænk over, hvordan du kan beskrive det, så emnet virker relevant lige nu og her for din læser. Du kan som regel se emnet ud fra opgaveformuleringen eller ud fra den tekst, du skal analysere. Du kan gøre emnet interessant for læseren på flere måder:

  • Inddrag et konkret eksempel, som læseren kan se for sig. Eksemplet skal illustrere noget centralt ved opgavens emne.
  • Beskriv emnet ud fra almene erfaringer, som de fleste mennesker har. De fleste mennesker har oplevet uretfærdighed, mødt kærligheden eller håndteret modgang. Det er meget ofte sådanne almene erfaringer, som teksterne handler om.
  • Fremhæv modsætninger eller paradokser forbundet med emnet. Emner,
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind