Analyse og fortolkning af novelle

Her får du et eksempel på en analyse og fortolkning af en novelle på HHX eller HTX. Eksemplet er skrevet ud fra vores trin-for-trin vejledning. Eksemplet indeholder kommentarer til de enkelte afsnit, så du kan følge med i de overvejelser, vi har gjort os om indhold og opbygning. 

Opgaveformulering

Opgaveformuleringen stammer fra Eksamen i Skriftlig Dansk A på HHX, august 2011.

Foretag en analyse og fortolkning af "Voksne mennesker kan godt tale om sex".

Tekstgrundlag: Katrine Marie Guldager: "Voksne mennesker kan godt tale om sex". Fra novellesamlingen: "Nu er vi så her", 2009.

Eksempelbesvarelse

1970’ernes kvindekamp varslede en ny måde at se på kvinden og en langt mere frigjort kvindetype, der gjorde op med de traditionelle forventninger til kvinderollen. Katrine Marie Guldager tematiserer i sin novelle ”Voksne mennesker kan godt tale om sex”, fra novellesamlingen Nu er vi så her, 2009, nogle af skyggesiderne ved halvfjerdsernes kvindekamp. Her møder vi Louise, der er blevet forladt af sin mor som femårig, og vi møder moren, der lever som katolsk børnehjemsarbejder i Indien. Novellen sætter store spørgsmålstegn ved, om prisen ved kvindefrigørelsen i virkeligheden var større end gevinsten? Og om de ’frigjorte’ kvinder i sidste ende overhovedet blev så ’frigjorte’ endda?

For at skabe en stærk og motiveret indledning begynder vi i 1970'ernes kvindekamp. Det er et opsigtsvækkende emne, som lader os introducere temaet i novellen, nemlig kvindefrigørelse og familieliv. Temaet fokuseres ved at Katrine Marie Guldager og novellen ”Voksne mennesker kan godt tale om sex” tages op som eksempel på temaet.

Indledningen indeholder faktuelle oplysninger om forfatter, titel, udgivelsesår og tekstgenre. Dette flettes ind i indledningen på en naturlig måde, så det ikke står som tørre facts, men bidrager til at gøre den spændende og interessant.

For at vække læserens interesse og give lyst til at læse videre, stiller vi til sidst to retoriske spørgsmål. De viser i virkeligheden vores fokus i analysen og skaber således en rød tråd i opgaven. 

Jegfortælleren i novellen er Louise, der beretter om, hvordan hendes mor i 1977 forlod faren og de to døtre til fordel for naboen, Karsten, og endte op i Indien, hvor hun blev boende. Nu, mange år senere, hvor Louise selv er ved at stifte familie, er moren kortvarigt tilbage i Danm...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind