Vurdering

Introduktion

I nogle sammenhænge er der en forvetning om, at du skal supplere din analyse og eventuelle fortolkning af en tale med en vurdering af, hvor overbevisende talen faktisk er.

Vurdering indgår ofte som et krav i opgaveformuleringen til skriftlig eksamen i Dansk, når du arbejder med sagprosagenrer som fx taler. Det gælder især på HHX og HTX i opgavegenren “Analyse og vurdering”. Instruktionen om vurdering kan dog også dukke op, hvis du skriver analyserende artikel om en tale på STX eller HF.  

Lykkes afsenderen med sin tale?

Når du foretager en vurdering, sammenholder du tekstens intention med, hvor godt den lykkes med at overbevise sine modtagere. Et eksempel kan være en politiker, der med sin tale ønsker at overbevise vælgerne om, at han er garant for en klimavenlig politik (= hans intention). Nu skal du så vurdere, om han lykkes med dén plan, blandt andet ved at se på hans valg af virkemidler til at overbevise modtagerne. Får virkemidlerne ham til at fremstå “grøn”?

En vurdering er en god måde at samle trådene på og viser, at du kan hæve dig op på et plan, der ligger over analysen, altså et mere fortolkende plan. Bemærk, at du ingen nye oplysninger bør inddrage, men i stedet basere din vurdering på det, du har fundet ud af via din analyse.

Når du foretager en vurdering, kigger du helt overordnet på, om det er en god tale, der lykkes med at trænge igennem med sit budskab, og om taleren fremstår ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind