Retoriske virkemidler

Talere anvender ofte retoriske virkemidler som fx gentagelser eller direkte tiltale for at gøre deres taler mere overbevisende, og derfor kan studiet af retoriske virkemidler ofte være en vigtig del af en taleanalyse.

De fleste af de taler, som du bliver bedt om at studere i undervisningen, har netop et klart overtalende formål, og dermed vil det typisk være interessant at overveje, hvilke virkemidler taleren anvender i dén forbindelse.

Når du inddrager virkemidlerne i din analyse, er det vigtigt, at du samtidig siger noget om effekten af hvert virkemiddel i talen. Det er ikke interessant bare at opremse virkemidler, du er nødt til at sige noget om, hvad taleren opnår ved at bruge dem.

I vores kompendium om sproglige virkemidler har vi beskrevet en lang række virkemidler, hvoraf mange kan optræde i forbindelse med taler. Især virkemidlerne på følgende liste kan ofte være relevante at studere, når du arbejder med talegenren:

I nogle sammenhænge vil du opleve, at visse af disse virkemidler i stedet bliver kaldt stilistiske virkemidler. I nogle sammenhænge giver det nemlig mening at skelne mellem de virkemidler, som bruges til at gøre sproget i en tale flot (stilistiske) og de virkemidler, som bruges til at overbevise modtageren (retoriske).

Vi har dog valgt at opliste alle virkemidlerne samlet her, fordi de ofte har begge funktioner samtidig. En kreativ personifikation kan fx både være med til at gøre sproget i en tale mere levende (stilistisk) og påvirke modtagernes indtryk af det relevante emne (retorisk).