Appelformer

Siden taler ofte har et klart overtalende formål er det meget ofte relevant at studere talerens brug af appelformerne etos, logos og patos. Disse appelformer dækker over nogle af de grundlæggende strategier, som en taler kan bruge til at gøre sit budskab overbevisende over for tilhørerne. 

Når en taler appellerer til etos handler det om at overbevise publikum om, at taleren er en troværdig kilde når det gælder talens emne. Det kan fx gøres ved at prøve at virke intelligent, erfaren eller medfølende. Talerens fremførelse af talen kan også være med til at påvirke opbygningen etos, fx hvis han eller hun udstråler stor selvtillid.  

Når en taler appellerer til logos handler det om at tale til publikums fornuft. Det kan fx gøres ved at fremlægge logisk sammenhænge argumenter eller citere relevante data eller statistik. 

Når en taler appellerer til patos handler det om at tale til publikums følelser. Patos er ofte en effektiv appelform i taler, fordi det kan have en stærk effekt på publikum, når man formår at vække stærke følelser omkring et emne. I en konkret talesituation kan anvendelse af patos også have en slags selvforstærkende effekt, fordi folks følelser også kan smitte af på hinanden (fx når man får publikum til at grine af noget). 

Der er rigtig meget at sige om appelformerne, så derfor har vi valgt at trække den detaljerede information ud i et selvstændigt kompendium, som udelukkende handler om de tre appelformer: