Billedsiden

Her hjælper vi dig med at analysere en musikvideos billedside. Det vil sige de filmiske virkemidler, som videoen benytter sig af, samt symbolik, intertekstualitet, humor og ironi. Husk at supplere din analyse med screenshots fra videoen.

Klipning

Klipning handler om den måde, som musikvideoens enkeltdele er sat sammen på. Det dækker fx over klippetempoet, sammenhængen mellem klippetempo og musiktempo samt graden af dramatiseret klipning. 

Klipperytme: Hurtig klipning (max. 5 sek. mellem hvert klip) giver et energisk eller kaotisk indtryk og kan opbygge spænding. Langsom klipning giver ro og indlevelse. Som regel følger klippene musikkens rytme, så et friskt nummer har hurtigere klipning end et roligt nummer.

Kontinuitetsklipning: Klippene fremstiller et sammenhængende forløb, fx en hel dag, i en naturlig rækkefølge. Fx: “Person vågner - spiser morgenmad foran tv’et - er på arbejde - spiser aftensmad foran tv’et - lægger sig til at sove alene”. Klipningen efterligner virkeligheden og virker realistisk. Bruges særligt i narrative musikvideoer, men fx også i danse- og koncertvideoer.

Montageklipning: Forskellige ting klippes sammen i en sekvens. Der skaber altså en sammenhængende historie ud af vidt forskellige elementer. Fx: “Person er med kæresten i Tivoli - på Nationalmuseet - på restaurant - i Kongens Have - griner sammen i en hotelseng”. Denne type klipning er en dramatisering af virkeligheden. Bruges særligt i narrative musikvideoer.

Krydsklipning: Krydsklipning er en måde at vise forskellige begivenheder, der foregår på samme tid, typisk for at opbygge spænding i en scene. Fx kan der klippes mellem ”gammel dame med gangstativ går langsomt over vej” og ”en bil nærmer sig i stor fart”. Man klipper altså mellem to forskellige handlinger, som til sidst ender med at mødes (ofte på dramatisk vis).

Jumpcuts: Bevægelser og placeringer i billedet rykker sig mellem to klip, uden at der sker ændringer i selve motivet eller kameraindstillingen. Opstod som amatørklipning i hjemmelavede YouTube-videoer, men bruges i dag bevidst, fx til at signalere noget autentisk. “Boys” (2017) af Charli XCX bruger det som et æstetisk, ironisk virkemiddel i sine mange billeder af overdrevet lækre mænd. 

Selvom de til at starte med opstod som amatøragtig klippeteknik, er jumpcuts i dag blevet en almindelig del af filmklipperens teknikker. De kan nemlig tilføje en fornemmelse af autenticitet.

Kameraføring 

Kameraføring handler om de forskellige måder, kameraet kan bevæge sig på...