Fakta- og fiktionsmarkører

Autofiktion rummer en dobbeltkontrakt med læseren

De forventninger, vi har til en bog ud fra dens genre, kaldes en kontrakt. Når vi læser en bog, er vi automatisk opmærksomme på, om den er sagprosa (fakta) eller fiktion. Læser vi en roman, forventer vi ikke, at den viser virkeligheden, som den er. Vi ved, at fortællingen er opdigtet, og vi accepterer derfor ting, der virker urealistiske eller symbolske. Læser vi til gengæld en (selv)biografi, forventer vi, at den er sand, og vi er derfor også mere kildekritiske og har fokus på forfatterens troværdighed. 

Det særlige ved et autofiktivt værk er, at der er tale om en dobbeltkontrakt, fordi bogen indirekte siger: “Jeg er fakta, men jeg er også fiktion.” Det er altså netop tekstens leg med fakta- og fiktionsmarkører, der fører til, at vi kommer på arbejde som læsere, fordi vi skal have to par læsebriller på - på samme tid. Det giver os automatisk en mere aktiv rolle som læsere, fordi vi hele tiden prøver at afkode, hvordan vi skal forstå teksten....

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind