Her kan du høre vores podcast om “Alle kan ro” af Pia Juul. I podcasten diskuterer vi, hvordan teksten kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Det er den ældre dame, der sidder og ser ud, som om hun sover. Det går så op for os, at damen faktisk er død. Moren spørger egentlig: ”Er der noget i vejen?” sagde hun. ”Sover hun, eller hvad er det?” Så hører vi en fortællerkommentar:
I det øjeblik, jeg havde fået øje på damen, havde jeg vidst det. Og tro mig, jeg var en helt normal ung pige med en splinterny studenterhue, men jeg jublede indvendig, da jeg så det. Hun sad let lænet mod vindueskrogen med halvlukkede øjne. Da jeg stillede mig ved vinduet, havde jeg strejfet hendes knæ, og jeg havde ikke spor erfaring med de dele, men jeg vidste det alligevel, at hun var død.
Så helt bizart bliver hun glad, og hun stiller sig i vejen, så moren ikke rigtigt kan se. Man kan selvfølgelig lave en realistisk fortolkning af det. Hun vil så gerne afsted, hun vil så gerne væk. Så hvis det blev opdaget, at denne her dame var død, så ville moren jo få stoppet toget, og damens lig skulle hentes af Falck. Så ville hun aldrig komme afsted. På den anden side, så kan vi også lave en symbolsk tolkning. Det er den symbolske mor, der dør her. Den dominerende mor. Den ”ældre dame”-mor”. ...
