[2]

Alle kan ro

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen ”Alle kan ro”. Novellen er skrevet af Pia Juul og er udgivet i Politikens Magasin i 2008.

Først får du et resumé af novellens handling. Dernæst får du hjælp til de centrale dele af analysen og til at fortolke novellen. Vores arbejdsspørgsmål kan give dig en god start på dit arbejde. 

Du kan også høre vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå novellen. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Moren er dominerende og omklamrende

Forholdet mellem jegfortælleren og hendes mor er kernen i ”Alle kan ro”. Jegfortælleren har et tæt forhold til sin mor, men forholdet er samtidig begrænsende for jegfortællerens selvudfoldelse. Moren er nemlig enormt dominerende, omklamrende og overbeskyttende. Hun har svært ved at give sin datter plads til at klare noget som helst selv. 

Morens omklamring er hovedårsagen til jegfortællerens manglende selvtillid. Morens tendens til at tage styringen er eksempelvis tydelig i forbindelse med jegfortællerens fødselsdagsfest, som er både udtænkt og arrangeret af moren:

[…] hun havde inviteret og arrangeret, hun havde bestemt menuen og havde for resten også lavet al maden, hun havde fundet på det med robådene, de gamle mostre og fastre og onkel Knik, nu ville det til at regne, det dryppede, min mor skreg op.

Det er moren, der har bestemt, hvordan jegfortælleren skal tilbringe sin 19-års fødselsdag. Hun har bestemt både gæster, menu og sted. Jegfortælleren er ikke engang taget med på råd. Moren har sikkert gjort det i god mening, og jegfortælleren sætter også pris på morens omsorg og kærlighed. Men hun føler sig umyndiggjort, fordi moren aldrig lader hende gøre eller bestemme noget selv. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Alle kan ro

[2]
Bedømmelser
  • 24-04-2022
    Givet af 1.g'er på STX
  • 21-09-2021
    Givet af 1.g'er på STX