I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke folkevisen “Agnete og Havmanden”. Den stammer formentlig fra den sene middelalder.
Havmanden er sympatisk, men ikke menneskelig
Det er typisk for trylleviser, at der er et overnaturligt væsen, som enten lokker eller dræber den unge hovedperson. I “Agnete og havmanden” er det væsen havmanden. Vi skal formentlig forstå ham som den mandlige udgave af en havfrue.
Modsat de fleste andre trylleviser beskrives det overnaturlige væsen - havmanden - ret positivt:
Hans Haar det var som det pureste Guld,
hans Øjne de var saa sorrigfuld. (strofe 24).
Han er altså smuk og lader til at have stærke følelser for Agnete, fordi han bliver ked af det (“sorrigfuld”), da hun ikke kommer tilbage til ham. Derudover giver havmanden Agnete store rigdomme (strofe 19-21), og han viser hende tillid, idet han lader hende tage hjem og gå i kirke (strofe 8).
Men selvom havmanden fremstår sympatisk, er han stadig ikke et menneske med en sjæl ligesom Agnete. Han hører til på havets bund, hvor kirken og den kristne tro er fuldstændig fraværende. Han repræsenterer en form for underverden, hvor dyriske eller dæmoniske kræfter hersker. Hans dæmoniske side antydes af, at helgenbillederne i kirken vender sig bort, da han kommer ind i kirken: “Alle de smaa Billeder de vendte sig omkring.” (strofe 23).
Havmandens farlighed understreges også af, at han er i stand til at lokke en uskyldig, ung pige til at indgå i en slags ægteskab, der ikke har kirkens velsignelse. Dermed peger visen på, at deres ægteskab er ugyldigt og forkert i både samfundets og Guds øjne.
