Perspektivering

"Morgen-Vandring" er typisk for universalromantikken

Digtet ”Morgen-Vandring” lever op til alle kendetegnene for den periode, der kaldes universalromantikken i Danmark. Det var en litterær og filosofisk strømning, der gjorde sig gældende i starten af 1800-tallet. I universalromantikken forstår man verden som en sammenhængende enhed, hvor de enkelte ting hænger sammen på et dybere plan. Denne opfattelse af verden kaldes monisme, fordi den forstår verden som en enhed (mono = én). Ifølge universalromantikken hænger det fysiske og det åndelige altså sammen i en universel, dvs. altomfattende, enhed.

Denne opfattelse ser vi tydeligt i ”Morgen-Vandring”. Digtet fremstiller naturen som besjælet. Blomsterne taler, og de repræsenteres som eksempler på Guds skaberværk. Blomsterne og naturen hænger sammen med den menneskelige bevidsthed. Det ser vi konkret ved, at digteren i digtet fører en form for dialog med blomsterne. Blomsterne og digteren er ikke adskilte størrelser. De er derimod i stand til at...