Forstå teksten

"Morgen-Vandring" er et mere end 200 år gammelt digt. Det er skrevet i en poetisk og højtidelig stil og rummer en del vanskelige og sjældne ord, særligt læst med vor tids briller. Dem har vi forklaret i digtet, som du kan læse nedenfor. De forklarede ord har en tynd, stiplet linje under. Du finder forklaringen ved at holde cursoren over ordet. 

For hver strofe finder du også en kort opsummering af, hvad der sker i digtet. Det kan være lidt vanskeligt at følge handlingen i "Morgen-Vandring", bl.a. fordi der pludselig er talende blomster. Det skal selvfølgelig bare forstås symbolsk, men kan alligevel godt virke forvirrende. 

Hvis du har behov for flere ordforklaringer, end vi giver her, kan du fx slå op på www.ordnet.dk. Her finder du både nye og ældre ordbøger. Når du læser et gammelt digt som "Morgen-Vandring" er det en rigtig god ide at bruge ældre ordbøger, da mange ord mister eller ændrer betydning over tid. Derudover skal du selvfølgelig bruge din sunde fornuft og huske på, at hvis du finder en forklaring, der ikke giver mening i digtet, er det forklaringen - ikke digtet -, den er gal med. 

 

Morgen-Vandring

Adam Oehlenschläger (1805)

 

Saa huldt til den hellige Bøgeskov
        Det vinkte mig,
O Jord! Hvor end aldrig den tunge Plov
        Havde furet dig.
De hulde Smaablomster saa venligt stod
        I dunkle Lye,
De smilte saa inderligt ved min Fod
        Mod Himlens Skye.

Se forklaring af strofe 1
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Til Skoven jeg giennem en Mark monne gaae,
        Da fik jeg see
En vældig Steenhob paa Marken staae,
        Mellem Høye tre;
Den stod saa ærværdig og saa blid;
        En aflang Ring.
Her holdtes der vist, i gammel Tid,
        Et Konge-Thing.

Se forklaring af strofe 2
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Paa den store Granit, som hisset staaer,
        Stol-Kongen sad,
Med Krone, Scepter, i Zobel og Maar,
        Saa faderglad;
Og hver en Kriger alvorlig treen,
        Fredsæl i Aand,
Og satte sig rolig paa sin Steen,
        Uden Sværd i Haand.

Se forklaring af strofe 3
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Paa Høyen, hisset, stod Kongens Gaard,
        Med stærken Muur;
Hist havde hans Dotter, den vene Maard!
        Sit Jomfrue-Buur;
Og paa den Tredie et Tempel stod,
        Berømt i Nord,
Der offredes rygende Oxeblod
        Til Asa-Thor.

Se forklaring af strofe 4
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

O venlige Mark! O Lund saa prud!
        Græskiølne Væng!
Overalt havde Flora pyntet ud
        Sin Brudeseng.
Paa Marken kneiste de røde, blaae
        Kornblomster frem.
Jeg maatte standse, jeg maatte staae
        Og hilse dem.

Se forklaring af strofe 5
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Velkommen atter igien i Aar,
        Paa lunen Jord!
Hvor lifligt I op i den unge Vaar
        Blandt Kornet groer.
Som Stierner I blinke, blaat og rødt,
        Blandt gule Lyn.
O hvor fortryller mig barnligsødt
        Jert Sommersyn!

Se forklaring af strofe 6
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Ak Digter! du har kun lidt Forstand.
        Ak Herregud!
Du skulde kun see vor Ejermand,
        Hvor han seer ud.
Hvergang han seer os, han kalder os Tant,
        I Øiet en Torn!
Han kalder os Helvedes Klint, iblandt
        Det velsignede Korn.

Se forklaring af strofe 7
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Den største Naade, han viist os har,
        I dette Liv,
Er det, at han stundum af Lommen taer
        Sin Foldekniv,
Og skiær sig en Haandfuld, stor og tung,
        Under vranten Snak,
Og blander os i en Sælhunds-Pung,
        Blandt Røgtobak.

Se forklaring af strofe 8
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Han siger at, smøget paa den Maneer,
        Vi arme Skrog
Efter fattig Leilighed Verden teer
        Nogen Nytte dog,
Forresten vor Skiønhed, rød og blaae,
        Er hap som hip!
Alt Nyttigt bør giennem Munden gaae.
        Det er hans Princip!

Se forklaring af strofe 9
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

I arme Stakler! Den arme Mand!
        De arme Mænd!
Som uden salige Glæder kan
        Gaae Livet hen,
Som ey begriber hvad Gud har giort,
        Som ene veed,
At Munden er den nærmeste Port
        Til Salighed.

Se forklaring af strofe 10
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Smaablomster! Ak som det Eder gaaer,
        Saa gaaer det mig.
En stakkels Poet, som en Kornblomst staaer,
        Og græmmer sig.
Det nærende Korn kun i Veien han er;
        Hvad retter han ud?
Han hæver sit barnlige Farveskier
        Kun fromt til Gud!

Se forklaring af strofe 11
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

Kom Blomster! Vi høre tilsammen vi,
        Kom, vakkre Glut!
Og slyng dig med tryllende Sympathie,
        Om denne Luth.
Og bæv, som Zefir bevæged dit Blad,
        Ved Strengens Klang,
Saa synge vi Hver vor Skaber glad
        En Morgensang.

Se forklaring af strofe 12
 

Kun brugere med et Studienet medlemskab kan se dette indhold. Køb adgang.

 

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind