Fortælleteknik

Digtet fortælles af et lyrisk jeg

”Morgen-Vandring” er fortalt af et lyrisk jeg. Det vil sige, at der i digtet optræder et jeg, som beskriver sine sansninger og erfaringer. Det ser vi første gang i strofe 1, vers 7:

De smilte saa inderligt ved min Fod
Mod Himlens Skye.

Her viser det lyriske jeg sig i form af pronomenet ”min”. Dermed knyttes strofens udsigelse til en særlig, personlig stemme. Vi fornemmer et jeg i digtet, der oplever, at blomsterne ved hans fod smiler mod himlens sky.

Det kan ikke med sikkerhed siges, at vi har at gøre med et mandligt jeg, men det er alligevel mest sandsynligt at identificere jeget som en mandsperson, da jeget kan spores tilbage til den mandlige afsender, Adam Oehlenschläger. 

Dermed ikke sagt, at jeget i digtet er det samme som digterens jeg. Blot var det i perioden typisk at opfatte stemmen i digtet som en forlængelse af afsenderen bag digtet. Det ser vi også i ”Morgen-Vandring”, hvor det lyriske jeg omtaler sig selv som ”poet” (strofe 11). 

Virkning

Den umiddelbare virkning af det lyriske jeg er, at vi oplever digtet gennem jegets synsvinkel. Vi følger konsekvent det lyriske jegs syner og sansninger. Det giver os en fornemmelse for, hvem jeget er, og hvad det er for et ...