Andre sproglige virkemidler

”Morgen-Vandring” bruger klare modsætninger

Digtet indeholder nogle grundlæggende modsætninger, der er vigtige for at forstå det. De afgørende modsætninger handler om forholdet mellem mennesket og naturen. I digtet repræsenterer småblomsterne i marken den sande, vilde natur. De står i modsætning til mennesket og den beherskede kornmark. Derudover bliver småblomsterne forbundet med digteren, mens marken forbindes med bonden.

Modsætningen mellem blomsterne og marken ses i første strofe:

O Jord! Hvor end aldrig den tunge Plov
Havde furet dig.
De hulde Smaablomster saa venligt stod

Jorden er blevet furet (pløjet) af den tunge plov, mens småblomsterne ”venligt” står i de sprækker som ploven ikke er kørt over. Småblomsterne fremstår her som den sande natur ved siden af den jord, som mennesket forarbejder. Marken er den forarbejdede eller kontrollerede natur, mens blomsterne er den ukontrollerede, vilde natur. 

Bonden kalder blomsterne for ”Helvedes Klint”, fordi ikke gør nogen nytte, men blot forstyrrer ”den velsignede”, forarbejdede jord. Det er her vigtigt at forstå, at det ikke er bondens syn på blomsterne, som digtet hylder. Snarere tværtimod. Det ser vi i strofe 10:

I arme Stakler! Den arme Mand!
De arme Mænd!
Som uden salige Glæder kan
Gaae Livet hen,
Som ey begriber hvad Gud har giort,

Problemet med bondens natursyn er, at han ikke ser ”hvad Gud har gjort”. Bonden har ikke sans for den vilde natur, som Gud har frembragt. Bonden forsøger selv at være herre over Guds jord. Han er kun optaget af at få noget at spise, at omsætte jorden til føde og forbrug.

Digteren stilles op som modsætning til bonden. Ligesom bloms...