Adam Oehlenschläger

Adam Gottlob Oehlenschläger blev født i 1779 og døde i 1850. Han kom fra en privilegeret baggrund på Frederiksberg, hvor hans far var slotsforvalter på Frederiksberg Slot (denstoredanske.dk). Hans første digtsamling, Digte (1803), blev udgivet, mens Oehlenschläger var 23 år. Samlingens mest kendte digt er ”Guldhornene”. I 1809 blev Oehlenschläger professor i æstetik ved Københavns Universitet.

Oehlenschlägers forfatterskab

Adam Oehlenschlägers mest produktive periode som forfatter ligger i hans ungdom. Den starter med debutudgivelsen Digte 1803 og løber ca. 5 år frem. Bortset fra den danske nationalsang ‘Der er et yndigt land' (1823) er alle hans mest kendte værker fra denne periode.

Oehlenschläger har en bestemt stil i sin digtning. Han gør meget ud af at søge tilbage til den ældste litteratur, de nordiske myter og sagn. De gamle fortællinger er fulde af helte og handling, og det smitter af på Oehlenschläger, som derfor skriver dramatisk og episk litteratur. Men Oehlenschläger laver sin egen fortolkning af personerne fra den nordiske tradition. I hans værker bliver de ofte til romantiske helte og heltinder, som ofrer alt for kærligheden.

Oehlenschläger er mest kendt for sine digte. De er fra starten meget fysiske og sansende med et intenst sprog. Der er typisk mindst tre elementer i hans digte. 1) En beskrivelse af sanset natur. 2) Metaforiske billeder, som forbinder naturen til noget andet. 3) Mytologiske figurer. Efter han kommer hjem fra en udlandsrejse i 1805-1809, skriver han dog mest skuespil. På trods af Oehlenschlägers ry som den store romantiske digter indeholder skuespillene ofte erotik og vold, som chokerede hans samtid.

Oehlenschlägers litteraturhistoriske betydning

Adam Oehlenschläger tilhører den tidligste romantik i Danmark. Det betyder, at han brød med oplysningstidens rationalisme. Rationalismen var præget af formelle hyldestdigte, men også af følsom, tænkende digtning i faste former. Oehlenschlägers digtning var helt anderledes. Den var eksperimenterende og lagde vægt på sansning, fornemmelser og fantasi. Hans digtning rakte også tilbage til den middelalder, som oplysningstiden var et opgør med. Da Digte blev udgivet i 1803, var det en sensation.

Oehlenschläger var præget af den tyske romantiske litteratur og tænkning, særligt gennem den store forfatter Goethe og gennem Oehlenschlägers ven og mentor Henrich Steffens. Den første romantiske digtning er tysk og engelsk, mens Oehlenschlägers værker er noget af den eneste universalromantiske litteratur, der er skrevet på dansk. Men han gav det sin egen form ved at bruge det nordiske stof. Det er vigtigt at forstå, at Oehlenschläger ikke var nationalromantiker, selvom han brugte de gamle sagn. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at han også skriver skuespillet Aladdin eller den forunderlige Lampe, der er baseret på en arabisk fortælling, ikke noget nordisk. Det bliver endda anset for et af hans vigtigste værker.

Universalromantikken ser verden som besjælet af en guddommelig kraft, der gennemstrømmer alt. Geniet kan mærke den kraft og formidle den i digterisk form. Oehlenschläger giver universalromantikken sin egen drejning ved at bruge gammel og folkelig litteratur, som han finder en særlig inspirerende kraft i. Med tiden bliver han mere optaget af det nordiske, som for ham er lig med det nationale. Han har selv omtalt sine nordiske dramaer som fædrelandshistoriske billeder.

Oehlenschläger har haft en enorm betydning i litteraturhistorien. Når vi i dag læser fx ”Guldhornene”, kan vi føle, at digtet er fuldt af klicheer, fx den smukke unge kvinde, der danser rundt mellem blomster. Men det er vigtigt at forstå, at de var nye, da digtet blev skrevet. Oehlenschläger skabte så at sige mange af de romantiske klicheer i dansk litteratur, og det fortæller i sig selv, hvor meget indflydelse, han har haft. Med nationalsangen har han desuden skabt et værk, der er kendt af alle, og som er aktuelt den dag i dag.

 

Vores produkter til Adam Oehlenschläger