Tekster

På denne side giver vi dig et overblik over de 4 tekster fra den digitale eksamen i Spansk A på STX fra 22. maj 2019.

Tekst A fra delprøve 1 (artikel) – Activismo

Tekst A er en artikel, der handler om en særlig form for aktivisme i Mexico, hvor narkohandel og anden organiseret kriminalitet har krævet mange ofre. Den særlige form for aktivisme der nævnes i teksten er opstået i byen Guadalajara, hvor en gruppe mennesker har samlet sig om at brodere lommetørklæder med navnene på forskellige ofre for vold og organiseret kriminalitet i Mexico. I artiklen står der, at dusinvis af mennesker har samlet sig for at brodere i byen for at mindes de omkring 63,000 mennesker der er døde på grund af narkhohandel. Ifølge en af forgangerne for bevægelsen trøster det familierne at vide, at der er mennesker der støtter dem og kæmper for dem. På lidt over 2 måneder er der blevet broderet 150 lommetørklæder, og 300 mere er på vej. Nogle er broderet med rød tråd, mens andre også bruger grøn tråd for at symbolisere håb. En af stifterne af bevægelsen siger, at det at brodere tørklæderne gør at de føler sig tættere på de tragedier der er hændt. De siger også, at de med deres bevægelse godt kunne tænke sig at bevare ofrenes minder for at hjælpe og støtte dem.

Temaer

Tekstens overordnede tema er, som du også kan se på overskriften, aktivisme. I dette tilfælde handler det specifikt om aktivisme i Mexico i forbindelse med narkotrafik og voldsofre i forbindelse med det. 

Tekstens formål

Formålet med denne artikel er at informere om den særlige form for aktivisme, som personerne i teksten udfører.

Hvordan du kan inddrage uddraget i delprøve 2

Denne tekst skal du inddrage i dit dagbogs- eller blogindlæg i delprøve 2. Det kan du for eksempel gøre ved at beskrive den form for aktivisme der udføres i teksten, og hvad du synes om den og andre former for aktivisme.

Tekst B (Artikel) – Superhéroes contra la injusticia

Tekst B er en artikel om en anden form for aktivisme end den vi hørte om i Tekst A. I artiklen beskrives en række aktivistiske ’superhelte’ i Mexico. Superheltene er alle helt almindelige mennesker i forklædning og masker, der alle kæmper for at gøre verden til et lidt bedre sted. Maskerne de har på er ligesom dem, som mexicanske fribrydere bruger, der skjuler deres identitet. I teksten hører vi for eksempel hører vi om ’Superbarrio’, der kæmper for at beskytte og forsvare fattige menneskers rettigheder. Derudover hører vi om andre superhelte, der udfører andre typer aktivisme - Fx ’Ecologista Universal’ der er miljøaktivist og ’T...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind