I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet “Ångest, ångest är min arvedel”. Digtet er skrevet på svensk af Pär Lagerkvist og udgivet i 1916. Der findes en dansk oversættelse af digtet, men vi analyserer og fortolker den svenske original, fordi det sikkert er den, du vil møde i faget Dansk.
Analysehjælpen indeholder en podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet. Herefter finder du et resume og meget grundige ordforklaringer, hvor vi oversætter alle de svenske ord, der kan være mere eller mindre vanskelige at forstå. Vi giver dig desuden en række arbejdsspørgsmål, der kan hjælpe dig igang med analysen og fortolkningen af digtet. I vores egen analyse fokuserer vi på de vigtigste træk i digtet, inden du som det sidste i analysehjælpen finder vores samlede fortolkning og perspektivering af digtet.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af vores fortolkning og perspektivering af digtet
Digtet har flere ekspressionistiske træk
Pär Lagerkvists tidlige digte betegnes ofte som ekspressionistiske. Ekspressionismen er en vigtig del af den tidlige modernisme, både i dansk og svensk litteratur. "Ångest, ångest er min arvedel" er det bedst kendte af Lagerkvists tidlige digte, og der er også klare ekspressionistiske træk i digtet.
Det vigtigste ekspressionistiske træk er det udtryksfulde sprog. Det har vi fremhævet i analysen af de sproglige virkemidler, hvor især digtets billedsprog er iøjnefaldende. Det gælder lige fra første strofe, hvor angsten beskrives med to meget udstryksfulde (ekspressive) metaforer nemlig som et strubesår og et hjerteskrig.
Det særlige for ekspressionismen er desuden, at perspektivet ligger hos subjektet og rækker ud i verden. Der er fokus på, hvordan det indre kommer til udtryk i verden. I "Ångest, ångest er min arvedel" kommer den indre angstfølelse til udtryk som et helt bjerglandskab, hvor jeget kan række ud efter skyerne og himlen, der beskrives som sort jern. Det er altså generelt set et voldsomt og udtryksfuldt sprog, vi møder i digtet; et sprog, der fortæller os om jegets indre. Det viser os igen, at det giver god mening at betegne digtet som ekspressionistisk.
