Den Amerikanske Borgerkrig og slaveriet | Opgave i Historie

Uddrag

Indledning:
Vi kender alle til den amerikanske borgerkrig. De fleste er af den overbevisning, at krigen var en kamp om slaveriet. Men var det nu også det? Jeg vil gå ind og kigge på oversagerne til den amerikanske borgerkrig, jeg vil derfor gå ind og kigge på tiden før borgerkrigen. Jeg vil kigge på hvordan samfundet var bygget op, og vigtige begivenheder, som kunne have haft en rolle i forhold til borgerkrigen. Jeg vil bagefter gå ind og kigge på to tekster, skrevet af historiker med forskelligt syn på årsagen til krigen. Til sidst vil jeg komme med min egen vurdering af årsagen til den amerikanske borgerkrig.

Krigen sluttede og hvad så? Ændrede de sortes levevilkår sig, eller havde krigen været forgæves? Jeg vil vurdere om borgerkrig ændrede de sortes levevilkår i USA. Jeg vil kigge på de sortes forhold under og i tiden lige efter krigen. I forbindelse med det vil jeg gå ind og kigge på filmen ”Glory”.

Amerika før borgerkrigen og i tiden optil borgerkrigen.
Forfatningen.
D. 17. september 1787, blev USA's forfatning underskrevet. Forfatningen blev skabt med det formål at skabe ”en mere fuldkommen Union” . De vigtigste punkter i forfatningen er dem, der omhandler styringen af magten i Unionen, og dem der omhandler slaveforhold. Der var to forskellige holdninger til hvor styringen af magen skulle ligge. Føderalisterne mente at en centralmagt skulle bestemme over alle staterne. Antiføderalisterne mente det modsatte, de ville give magten til den enkelte stat. Det endte med et kompromis imellem de to grupper . Der blev oprettet en centralmagt som var tredelt – den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Den lovgivende magt blev givet til kongressen, som bestod af repræsentanter fra de forskellige stater. Dette tog hensyn til antiføderalisterne. Den udøvende magt var præsidenten og den dømmende magt var højesteret. Slaveriet var at ømt emne, så ordet slaver blev ikke direkte nævnt i forfatningen, men ...

---

The Causes of the civil war (1949) – Arthur M. Schlesinger Jr. .
Arthur M. Schlesinger Jr. sætter spørgsmålstegn ved den revisionistiske skole. Schlesinger skriver: ”For det først må man kunne bevise, at der fandtes politiske veje, ad hvilke en ”fejlfri” generation ville have kunnet løse krisen omkring slaveriet og kunnet afværge krigen” og han fortsætter ”Endvidere, at disse var farbare i sådan grad, at manglende evne til at følge dem måtte siges at vidne om dumhed og klodsethed af særlig uansvarlig art” . Schlesinger mener, at hvis revisionisterne skal være overbevisende i deres fremstilling af årsagen til krigen bliver de nød til at kunne argumentere for den. Revisionisterne mener at krigen kunne have været undgået hvis de store ledere havde handlet anderledes. Ifølge Schlesinger bliver revisionisterne så nød til at forklare, hvordan lederne skulle have handlet anderledes. Som Schlesinger også fastslår, hvordan skulle... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind