[2]

Villy

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere novellen ”Villy” af Charlotte Weitze. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen, fx symboler. Derudover får du et resumé af handlingen, baggrundsviden om Charlotte Weitzes forfatterskab og hjælp til at fortolke og perspektivere novellen. Vi perspektiverer blandt andet til magisk realisme, syndefaldsmyten og Freuds psykoanalyse.

Novellen ”Villy” er skrevet af forfatteren Charlotte Weitze. Den udkom som en del af novellesamlingen Bjergtaget i 1999. Weitze er en dansk forfatter, der er kendt for at blande moderne realisme med traditionelle eventyr og myter. Det ser vi også i ”Villy”, hvis fortællestil både er realistisk og eventyrlig. Samtidig indgår der flere elementer og tematikker i novellen, som vi genfinder i folkeeventyr.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

De hvide blomster symboliserer tab af uskyld

I skoven samler Mina hvide blomster. Farven hvid symboliserer renhed og uskyld, og det gør den også i novellen. Under Villys angreb på hende ender Mina dog med at tabe blomsterne: ”Mina vælter, taber de hvide blomster ud af sine hænder, og de falder på vejen.”

Tabet af blomsterne symboliserer et tab af uskyld. Mina bliver angrebet af Villy, og dermed mister hun sin barnetro på hunden som sin ”bedste ven”. Hunden viser sig at være brutal og dæmonisk. Derudover får Mina indsigt i, at det formentlig er Villy, der har stået bag Inges ulykke. Især fordi hun lige har fundet Inges sønderrevne tørklæde samme sted. Dermed symboliserer tabet af blomsterne, at Mina – trods sin modvilje – må lade barndommens naive uskyld bag sig og gå ind i voksenlivet. 

Scenen har desuden en parallel i ”Den lille Rødhætte”, hvor Rødhætte også har vovet sig ind i skoven og plukker blomster, før hun bliver overfaldet af ulven. Her er den samme symbolik på spil som i Weitzes novelle.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Villy

[2]
Bedømmelser
  • 22-02-2022
    Givet af HF-elev på 2. år
  • 29-11-2021
    Givet af 3.g'er på STX