Velfærdsstatens centrale institutioner og ligestilling | SSO

Uddrag

1.0 Indledning
Den danske velfærdsstat er berømt i det meste af verden og har senest været et emne i den amerikanske valgkamp i forbindelse med, hvordan staten skal være. Her nævnte de demokratiske præsidentkandidater, at det danske samfund havde utroligt mange styrker. Bernie Sanders udtaler således: ”Vi bør se til Danmark, Norge og Sverige, og hvordan de har skabt et samfund til gavn for den arbejdende del af befolkningen,« sagde han ifølge Reuters, da han blev spurgt til sit ståsted, som kaldes demokratisk socialist. ” Hillary Clinton udtaler sig således: ”Det, som senator Sanders siger, giver rigtig god mening i forhold til den ulighed, som vi har i USA. Men vi er ikke Danmark. Jeg elsker Danmark. Men vi er altså USA,« sagde Hillary Clinton ifølge Reuters” (Nygaard Just 2015).

I 1941 udgav Alva Myrdal ”Folk og familj”, der fik stor betydning for debatten omkring opbygningen af den skandinaviske velfærdsstatsmodel. I en tid, hvor familieformerne var under forandring, argumenterede Myrdal for, at hvis der skulle tages hånd om familien, så ville der være behov for en modernisering af de institutionelle rammer, så kvinderne kunne få mulighed for at arbejde. Alva Myrdal gjorde sit for, at kvindebevidstheden spredte sig, idet det også kunne ses som en sikring af familielivet, samfundet og muligheden for opbygningen af en velfærdsstat med lige muligheder for alle til gavn for fællesskabet (Andersen og Kaspersen 2013; 730).

Den danske velfærdsmodel betyder bl.a., at der er fri lægeadgang, gratis undervisning, pension, børnepasning, samt at der er en række sociale foranstaltninger, der sikrer en relativ stor lighed i samfundet sammenlignet med mange andre lande. Velfærdsstatens italesættes ligeledes som sikringen af børnepasning mv., der gav kvinderne mulighed for at komme arbejdsmarkedet, hvilket i 1950'erne og frem sikrede Danmark markant øget velstand (Benn Lykkebo 2015).

2.0 Redegørelse for velfærdsstatens centrale institutioner
Giv en redegørelse for velfærdsstatens centrale institutioner (ca. 1950 - ca. 1970) og forklar hvilke nye muligheder opbygningen af disse institutioner gav kvinderne i samfundet.

2.1 Definition af velfærdsstaten
Jeg vil indledningsvis give en kort beskrivelse velfærdsstaten som værende en stat hvor der bliver taget hånd om alle og hvilket er med til at der er en general tryghed for alle landets borgere. I en velfærdsstat har alle ret til at få økonomisk hjælp, bl.a. i form minimums beløb til at leve for, hvis en person opfylder vise betingelser (Jakobsen og Outzen, 2010: 104).

Den danske og den skandinaviske velfærdsstat er med til at skabe tryghed for hver enkelt borger og den sikrer velfærdsydelser til alle landets borgere. Det, der kendetegner en velfærdsstat, er bl.a., at man har mulighed for at få en lang række forskellige sociale ydelser og gratis kan modtage behandling for sygdom, uddannelse, børnepasning mm. Men det er ikke alle ydelser, som staten sørger for, da det i praksis primært er regionerne og kommunerne der står for den egentlige produktion af velfærdsydelser.

Velfærdsstaten kom først rigtig til udtryk i 1950´erne og 1960´erne, der blev indført et system som var med til at sikre alle borgere med nogle bestemte ydelser (Granov 2013).

Jeg vil derudover definere institutioner som både de arbejdsplaser, der sikrer velfærd såsom skoler, børnehaver, dagplejere, sygehuse og universiteter, men også ydelsessystemer som f.eks. SU, der er knyttet til uddannelsessystemet.

Det betyder bl.a., at uddannelsessystemet, børnepasningsordninger, sygehuse, plejehjem, ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind