Velfærd - på ret kurs? (uden netadgang) | Fællesdel | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 3
- 1154
Eksempelbesvarelse: Velfærd - på ret kurs? (uden netadgang) | Fællesdel | Samfundsfag A
Her finder du Studienets eksempelbesvarelse af fællesdelen fra eksamenssættet "Velfærd - på ret kurs?" (uden netadgang) der blev brugt ved skriftlig eksamen i samfundsfag A på stx d. 21. august 2012.
Spørgsmålene lyder:
1a. Opstil to hypoteser, der kan forklare sammenhængen mellem graden af lykke og BNP
pr. indbygger, som vist i figur 1. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse
1b. Hvilke sammenhænge er der i tabel 1 mellem partivalg og holdning til, om der er råd til
at bevare velfærdsstaten på lang sigt? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør sammenhængene.
1c. Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning for ideen om at afskaffe u-landsbistanden, som den kommer til udtryk nedenfor.
Vær opmærksom på at der også findes en version af "Velfærd - på ret kurs" med netadgang. Der er forskel på fællesdelene i de to versioner af eksamenssættet. Du kan finde vores eksempelbesvarelse af versionen med netadgang her:
Eksempelbesvarelse af fællesdelen med netadgang (nyt vindue)
Uddrag
Hypotese 1:
Der er en positiv sammenhæng mellem BNP per indbygger og graden af lykke, fordi højere velstand giver mulighed for at dække flere behov.
Begrundelse:
Lande, hvis BNP per indbygger er højt, har typisk en høj levestandard, ligesom der ofte er forskellige former for velfærdsydelser, eksempelvis sundhedshjælp eller uddannelse. Det betyder, at borgernes forskellige behov i høj grad dækkes. Ifølge Maslow findes der fem behovstyper: fysiske behov, sikkerhedsbehov, sociale behov, behov for anerkendelse og behov for selvrealisering. Jo mere velstående et land er, dvs. jo højere BNP per indbygger er, des flere behov vil borgerne have mulighed for at dække: Helt grundlæggende vil de fleste...
---
Tabel 1 viser sammenhængen mellem partivalg og holdning til velfærdsstaten i 2007. Holdning til velfærdsstaten er målt som graden af enighed i udsagnet ”På lang sigt har vi ikke råd til at bevare velfærdsstaten, som vi kender den i dag”. Partierne er opdelt i tre grupper: En venstreorienteret (Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten), en centrumgruppe (Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne), og en højreorienteret (Det Konservative Folkeparti, Venstre, DF og LA). For alle tre partigruppers vælgere gælder, at den relative majoritet er helt eller delvist uenig i udsagnet. Det vil sige, at en stor del af danskerne mener, at der er råd til at bevare velfærdsstaten. Der er dog forskel...
---
I citatet fra artiklen ”U-landshjælp - ikke en løsning men en del af problemet” (6.11.2006) argumenterer Christian Bjørnskov for, at ulandshjælp ikke påvirker, hvor hurtigt modtagerlande udvikler sig. Bjørnskov mener, at det vil være problemfrit at afskaffe ulandsbistanden, og at afskaffelse måske kan skabe et konkret incitament for befolkningerne til at vælge nogle ansvarlige politikere. Dette er korrekt af flere årsager. For det første er individet stærkt og fornuftigt og derfor ansvarlig for at opbygge et samfund, som kan generere velstand. Det er ikke andre staters ansvar at understøtte ulande; derimod bør befolkningerne... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
