Her finder du vores kompendium om vælgeradfærd. Der findes mange årsager til, at vælgerne stemmer som de gør. Det kan være, at vælgeren er motiveret af sociale årsager. Det kan også være økonomiske årsager, der styrer vælgerens kryds. Vælgeradfærdsteorier forsøger at forklare og forudse, hvordan vælgerne stemmer.
Vores kompendium sætter dig ind i nogle af de mest almindelige vælgeradfærdsteorier. Kompendiet indeholder følgende:
Her ser du et uddrag fra siden Issue voting
Ud fra nærhedsprincippet vil vælgeren stemme på parti 1, da der kun er 10 procentpoints forskel mellem, hvad vælgeren og parti 1 ønsker på skatteområdet. Omvendt er der 15 procentpoints forskel på parti 2 og vælgeren. Parti 1 er altså tættest på vælgeren. Det er centralt for nærhedsprincippet, at vælgeren stemmer på et parti, der ønsker det modsatte af en selv (f.eks. at sænke skatten, når man ønsker at hæve den), hvis det er det parti, der er tættest på vælgeren.
Ud fra retningsprincippet vil vælgeren stemme på parti 2, da det er det parti, der trækker politikken mest i den retning vælgeren ønsker. Både parti 2 og vælgeren ønsker nemlig at øge skatten.
Hvis vi forestiller os, at begge partier ønsker at hæve skatten. Eksempelvis at parti 1 ønsker at hæve skatten med 10 % og parti 2 ønsker at have skatten med 20 %. Vælgeren ønsker fortsat at hæve skatten med 5 %. I det tilfælde vil vælgeren ifølge retningsprincippet stadig stemme på parti 2. Det skyldes, at vælgeren vurderer, at parti 2 vil trække skatten længere i retning af forøgelsen på 5 % end, hvis vælgeren stemte på parti 1. Vælgeren vil altså ud fra retningsprincippet stemme på det parti med den mest ekstreme holdning, hvis den er i samme retning som vælgerens holdning.
