Ukrainekrisen | SRP

Uddrag

USA og Ruslands forhold har i lang tid været præget af uroligheder. Dette ses i første omgang under den kolde krig, hvor Sovjetunionen og USA stod overfor hinanden med hver deres ideologi og verdenssyn. Hermed var et grundlag dannet for en række sikkerhedspolitiske spændinger mellem de to parter, men den kolde krig sluttede til sidst med Sovjetunionens opløsning. De sikkerhedspolitiske spændinger fortsatte dog efter Sovjetunionens opløsning gennem Rusland, men hvordan udvik-lede magtrelationen mellem USA og Rusland sig efter den kolde krig, og hvilken betydning har Ukraine-krisen haft for denne relation? Er der nu tale om en ny kold krig? Dette vil blive undersøgt og diskuteret i den følgende opgave, hvor der først gives en historisk gennemgang af den kolde krig med fokus på at redegøre for de sikkerhedspolitiske og ideologiske hovedtræk. Herefter vil der i den følgende opgave undersøges, hvordan magtrelationen mellem USA og Rusland har udviklet sig efter den kolde krig, hvor fokus vil være på perioden Putins regeringsperiode, hvilket vil gøres vha. en neorealistisk analyse. Derudover vil opgaven diskutere betydningen af Ukraine for denne relation, og slutteligt vil det konkluderes, om der er tale om en ny kold krig, hvilket vurderes ud fra Ukraine-krisen.

Da redegørelsen kun har til formål at skildre mellem USA og Sovjetunionen ift. sikkerhedspolitik og ideologi vil flere ellers væsentlige begivenheder ikke italesættes, da dette vil kræve for meget plads ift. opgaveformuleringens krav om en kort redegørelse. Derimod vil redegørelsen skildre en kort gennemgang af de vigtigste sikkerhedspolitiske og ideologiske træk af den kolde krig mellem Sovjetunionen og USA. Dette gøres især ved at kigge på den førte politik de to parter imellem.
Den kolde krig udstillede en lang række sikkerhedspolitiske og ideologiske forskelle mellem USA og Sovjetunionen. Under 2. verdenskrig var der allerede store modsætninger mellem disse to stormagter, men disse blev overlejret som følge af 2. verdenskrig, hvorfor de to stormagter kunne optræde som allierede. 2. verdenskrig efterlod dog USA og Sovjetunionen som to klare regionale hegemoner, hvorfor der nu var tale om bipolaritet mellem to supermagter, mellem hvem en både magtpolitisk og ideologisk kamp udspillede sig. Ressourcemæssigt efterlod krigen imidlertid de to parter vidt forskelligt, da USA stod tilbage med meget få tab, og deres industrielle kapacitet var vokset. Sovjetunionen havde derimod lidt store tab, om end de alligevel stod tilbage med en stor befolkning samt et militær, der kunne mobileres vha. landets diktatoriske system... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind