Udvikling eller afvikling? (uden netadgang) | Fællesdel | Samfundsfag A

Uddrag

Spørgsmål 1a
Hypotese 1: Energiafgifter får forbrugere til at ændre adfærdsmønstre.
Tabel 1 viser kraftigt stigende energiafgifter mellem 1992 og 2008. Således udgør energiafgifterne i 2008 293 % af energiafgifterne i 1992. I samme periode er CO2-udslippet faldet 14% fra 1992 til 2008.

Energiafgifter øger typisk prisen på varer, der forurener, f.eks. benzinafgifter. Det gør det mere attraktiv for forbrugeren at vælge produkter, der ikke er energiafgifter på, da disse er billigere relativt til varer med energiafgifter – i dette eksempel benzin eller varer, der bruger benzin, såsom biler. Når forbrugerne fravælger varer, der forurener, så bliver det mindre attraktiv for virksomheder at producere disse varer. Virksomhederne vil derfor sandsynligvis stoppe produktionen af varer, der forurener eller finde en måde at producere dem uden, at det øger forureningen...

---

Spørgsmål 1b
Martin Ågerup mener fejlagtigt, at omfordeling ikke er retfærdigt. Men social og økonomisk lighed er netop retfærdigt. Hvis der eksisterer ulighed i samfundet, så er frihed og lige muligheder kun en realitet for de bedrestillede. Økonomisk ulighed skaber ulighed i muligheder og levevilkår. Et tydeligt eksempel er uddannelse. Børn af forældre med høj indkomst vil have lettere ved at begå sig i uddannelsessystemet og vil typisk tage en lang uddannelse og få en høj indkomst, hvorimod børn af forældre med en lav indkomst typisk tager en kort uddannelse og får en lav indkomst. Den sociale arv medfører, at selvom vi på papiret har ”lige adgang til økonomisk gevinst”, så har vi ikke reel lighed. Det handler altså ikke om, ”at to mennesker, der ikke er lige flittige eller lige dygtige, belønnes nogenlunde ens”, men derimod, at et samfund med ulighed gør det lettere for nogle at være flittige og dygtige end for andre...

---

Spørgsmål 1c
Tabel 2 viser udviklingen i de offentlige finanser i 2008-2010 i løbende priser. Det betyder, at inflationen ikke er fratrukket og sammenligningen over tid er derfor usikker.
Ud fra tabellen ser vi, at Finanskrisen påvirker den offentlige sektors økonomi. I 2008 er der overskud på den offentlige saldo, da det offentliges indtægter overstiger det offentliges udgifter. I 2009 og 2010 vendes dette forhold. Det offentliges udgifter stiger med 13 % fra 2008-2010, mens det offentliges indtægter falder med 2,6%. Det skyldes sandsynligvis, at økonomiske kriser og lavkonjunkturer fører til større arbejdsløshed, hvilket mindsker skatteindtægterne og øger udgifterne til offentlig forsørgelse. Finanskrisen satte altså gang i automatiske stabilisatorer, såsom dagpenge, som mindsker konjunkturudsvingene. At der er lavkonjunktur i 2008-2010 kan aflæses af, at BNP er faldende i perioden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind