Ud med sproget | Essay om Dansk Sprognævn

Uddrag

Skriver du 'udmærket' eller 'udemærket'? Rigtig mange danskere skriver 'udemærket', når de vil beskrive, at noget har skilt sig positivt ud. Men det er nu engang forkert. For mange danske ord er der imidlertid frit valg på alle hylder, når det kommer til stavning, selvom vi har Dansk Sprognævn. Nævnets opgave er egentlig at kortlægge sproget og i beskrivelserne balancere mellem traditionel og aktuel sprogbrug, men der er utilfredshed med rådet bl.a. hos Berlingske. De skriver i deres leder, ”Ud med sproget” fra 23. april 2015, at ”den manglende konsekvens i nævnets revideringer komplicerer tingene”. Måske skulle man ændre nævnets formål, så vi fik et mere stramt sprog. Men hvilke konsekvenser ville en sådan fastlåsning af sproget have? Sproget galoperer og udvikler sig ekstremt hurtigt i dag, bl.a. fordi vi bruger det på sociale medier. Måske er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til at sætte ind, hvis dansk også skal eksistere som sprog om 200 år. Kan og skal Dansk Sprognævn stoppe udviklingen? Og ville det overhovedet være retfærdigt, hvis en lille del af befolkningen skulle bestemme, hvordan vi alle sammen skal tale og skrive?

I lederen fra Berlingske skriver man: ”Vi savner en autoritet, der med klar og fast stemme tør sige højt, at sproget ikke er et fedt”. Den grundlæggende holdning er, at der er for få stramme, konsekvente regler i det danske sprog, men den holdning kan godt opfattes som problematisk. For sproget er et redskab, som vi kan bruge til at udtrykke os med. Sproget kan være meget mere personligt, spændende og varierende, når vi selv kan tage flere beslutninger om, hvordan vi vil udtrykke os. Og på den måde kan sproget også udvikle sig mere frit. Men skal sproget overhovedet kunne udvikle sig frit? I dag sker en stor del af den skriftlige kommunikation på hurtige medier over fx Facebook og SMS... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind