Tunge, mørke natteskyer | Analyse

Uddrag

Hvad er meningen med livet egentlig? Det har mange mennesker nok overvejet på et tidspunkt i deres liv. Før videnskaben gav os mulige svar på vores eksistens, brugte endnu flere mennesker end i dag religionen til at besvare de eksistentielle spørgsmål. Religion har gennem tiderne hjulpet mange med at overvinde angst og følelsen af livets meningsløshed. I digtet ”Tunge, mørke natteskyer” af Jakob Knudsen fra 1890 følger vi udviklingen hos det lyriske jeg, som ender med at overvinde dødsangsten ved at tage sin tilflugt til Gud og håbet om paradis.

Digtet er opbygget med fem strofer, som hver består af otte vers. Alle stroferne er opbygget på samme måde. Formen er meget fast, og rytmen er bunden. For alle stroferne gælder det, at der er krydsrim på formen ABABCDCD. De fem vers beskæftiger sig med hver sit emne på indholdssiden. Digtet er lyrisk, og det er derfor i høj grad stemninger, tanker og følelser, der er i centrum. I den første strofe introduceres læseren for stemningen i digtet. Det er ved at blive nat, hvilket både skal forstås billedligt og på realplanet. Den anden strofe beskæftiger sig med temaet angst og frygt. Digtets jeg beder om, at digtets du, som er Gud, skal være hos jeget: ”Vær mig nær, thi uden dig / ensomhed mig truer” (l. 9-10). Den tredje strofe handler om meningsløshed: ”Lad mig føle, hver gang når / livet bliver mig øde / at du, Fader, hos mig står ” (l. 17-19). Digtets jeg beder i denne strofe gud om at hjælpe sig ud af meningsløsheden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind