Her kan du få hjælp til at skrive rapport om ølbrygning. Rapporthjælpen er skrevet til brug i Biologi eller Bioteknologi. Du kan dog også have glæde af rapporthjælpen, hvis du arbejder med ølbrygning i et andet fag.
Øvelsen bag rapporten indebærer, at I brygger jeres eget øl i klassen. Rapporthjælpen gennemgår bl.a. teorien bag gæringsprocessen. Vi giver også ideer til, hvilke emner du kan komme ind på i rapportens enkelte afsnit.
Her kan du se et uddrag af vores forslag til, hvad du kan skrive om i dit teoriafsnit
Bryggeprocessen indebærer at nedbryde kulhydratet i bygmalt ved processen mæskning. Mæskning gør det muligt for gærceller at udnytte kulhydratet i bygkorn som energikilde under gæringsprocessen. Dit teoriafsnit kan indeholde en forklaring af, hvad der sker under mæskning.
Uspirede bygkorn indeholder stivelse. Stivelse er et polysakkarid, dvs. et stort kulhydrat, som består af mange mindre kulhydratringe (monosakkarider). Stivelsen fungerer som oplagsnæring, dvs. et energilager for den kommende bygplante. Stivelsen nedbrydes under frøets spiring, hvor den nye plante har brug for energi til at danne en spire op til jordoverfladen. Planten kan herefter selv skaffe energi ved at udføre fotosyntese.
Bygkornet indeholder en bestemt slags amylase, som er et enzym, der kan nedbryde stivelse til disakkaridet maltose. Amylasen bliver aktiv, når frøet bliver vådt og går i gang med at spire. Nedbrydningen af stivelse til maltose er sat på pause i tørret bygmalt til ølbrygning, fordi amylase ikke er aktivt uden vand.
Mæskning indebærer, at...