Hvordan laver man en SWOT-analyse?

Det første du skal gøre er at lave en situationsanalyse, som er en analyse af en virksomheds interne og eksterne forhold. 

Hvor dybt og bredt du skal gå i analyserne af de interne og eksterne forhold afhænger af omfanget af din opgave. Skal du lave en SWOT-analyse i forbindelse med en større opgave, som fx en SOP, vil du skulle bruge flere modeller, mens du i en mindre opgave kan nøjes med færre modeller. Selvom du ikke har lavet en fuld analyse af en virksomhed, vil du stadig kunne sammenfatte dine resultater i en SWOT-opstilling, som så afspejler din analyse. 

Hvis du skal lave en SWOT-analyse af en virksomhed og ikke har fået udleveret nogle bilag, er det oplagt at starte med at kigge i virksomhedens årsregnskaber, og i virksomhedens egen kommunikation på deres hjemmeside. 

Hvis det er børsnoterede selskaber, vil informationen generelt set være mere brugbar, da børsnoterede virksomheder har langt højere oplysningsforpligtelser end ikke-børsnoterede virksomheder. 

Uanset hvad, er det altid godt at supplere med eksterne kilder, som fx avisartikler, analyser og statistikker til at gøre dine analyser rigtigt gode. 

I en SWOT-analyse er det vigtigt at huske, at analysen giver et øjebliksbillede af virksomhedens aktuelle situation. For eksempel, en virksomheds styrke kan på et givent tidspunkt være dens effektive salgsorganisation. Men forestil dig, at der et par år senere opstår teknologiske fremskridt, som gør det muligt at erstatte store dele af salgsorganisationen med et computersystem baseret på kunstig intelligens. Pludselig kan det, der tidligere var en styrke, forvandle sig til en svaghed.

Det betyder også, at du skal være opmærksom, hvis du sammenligner med en SWOT-analyse, der er lavet for flere år siden. Det kan fx være, hvis du kigger i tidligere SOP’ere eller finder analyser på nettet. Noget der var rigtigt engang, kan være misvisende i dag. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind