STX Fysik A 2016 1. juni - Besvarelse af eksamenssæt
- STX 3.g
- Fysik A
- 12
- 19
- 1859
Vejledende besvarelse: STX Fysik A 2016 1. juni - Besvarelse af eksamenssæt
Her kan du få hjælp til opgaverne fra eksamen i Fysik A på STX. Studienets eksempelbesvarelse besvarer de opgaver, som blev stillet i eksamenssættet fra onsdag den 1. juni 2016.
Indhold
Opgave 1
a) Bestem varmelegemets resistans, når spændingsfaldet over varmelegemet er 230 V.
b) Vurdér, hvor lang tid der går, inden vandets og stenenes temperatur er 50 ºC.
Opgave 2
a) Bestem den største bølgelængde af den stråling, som Chandra-teleskopet måler.
b) Med hvilken fart bevæger Antennegalaksen sig væk fra os?
c) Bestem Chandra-teleskopets fart, når det befinder sig længst væk fra Jorden.
Opgave 3
a) Bestem spændingsfaldet over hjertet, når pacemakeren sender et elektrisk signal gennem hjertet.
b) Vurdér, hvor lang tid pacemakeren kan levere energi til hjertet.
Opgave 4
a) Opskriv reaktionsskemaet for dannelsen af 32P.
b) Vurdér massen af 32P i svovlprøven, når aktiviteten af 32P er konstant 23 kBq.
Opgave 5
a) Bestem strømstyrken i torussen i JET under eksperimentet.
b) Beregn den gennemsnitlige kinetiske energi for deuteriumkernerne. Hvilken fart har deuteriumkerner med denne kinetiske energi?
c) Beregn massen af deuterium, som tilføres plasmaet pr. sekund.
Opgave 6
a) Hvor lang tid varer skihoppet?
b) Indtegn på bilag 1 pile, der viser størrelse og retning af de kræfter, der påvirker skihopperen i den vandrette afstand 60 m fra starten af skihoppet. Bestem størrelse og retning af den samlede kraft på skihopperen i den vandrette afstand 60 m fra starten af skihoppet.
Opgave 7
a) Tildel passende værdier til relevante fysiske størrelser, og brug disse til at vurdere, hvor stor en begyndelsesfart pucken skal have for at kunne glide fra den ene ende af banen til den anden. Gør herunder rede for relevante antagelser.
Uddrag
Her kan du se et uddrag af opgave 1.b:
Vi antager, at al den omsatte elektriske energi går til opvarmning af stenene og vandet. Vi ser altså bort fra varmeafgivelse til gryden og omgivelserne samt opvarmning af varmelegemet. Vi antager, at det kolde vand og stenene har samme starttemperatur på T_1=10℃.
Der gælder så, at:
P=E_opvarmning/Δt=(m_vand·c_vand·ΔT+m_sten·c_sten·ΔT)/Δt=(ΔT·(ρ_vand·V_vand·c_vand+m_sten·c_sten))/Δt
Vandets densitet antages at være temperaturuafhængigt med værdien:
ρ_vand=1,0 kg/L
Vandets specifikke varmekapacitet antages at være temperaturuafhængig med værdien (fundet i databogen ved 20℃):
c_vand=4,182 kJ/(kg·K)=4182 J/(kg·K)
Vi har desuden, at:
V_vand=9,0 L
ΔT=(50-10)℃=(50-10)K=40 K
m_sten=3,2 kg
c_sten=920 J/(kg·K)
Vi indsætter kendte størrelser i ligningen og løser mht. Δt:
1,20·〖10〗^3 W=(40 K·(1,0 kg/L·9,0 L·4182 J/(kg·K)+3,2 kg·920 J/(kg·K)))/Δt
⇕ Ligningen løses for Δt vha. CAS-værktøjet WordMat.
Δt=... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
