Emneopgave (HHX)

Hvis du går på HHX, så skal du skrive en række emneopgaver i Matematik. En eller flere af emneopgaverne skal formentlig handle om deskriptiv statistik (også kaldet beskrivende statistik). Emneopgaven eller -opgaverne skal bl.a. bruges ved den mundtlige eksamen.

Når du skriver emneopgave, så skal du tage udgangspunkt i det oplæg, som du får udleveret af din lærer. Oplægget indeholder typisk kravene til emneopgaven.

I dette kompendium gennemgår vi en lang række begreber og eksempler inden for deskriptiv statistik, som du kan bruge, når du skriver emneopgave. I din emneopgave kan det bl.a. være relevant at tale om ugrupperede observationer og grupperede observationer og forskellige statistiske deskriptorer (fx median, gennemsnit, spredning og kvartiler). Du kan også komme ind på, hvordan data kan præsenteres grafisk i form af fx et boksplot, et histogram eller en sumkurve.

Husk at inddrage nogle eksempler i din opgave.