SSO om det antikke Sparta og børneopdragelse

Uddrag

Indledning
I det antikke Grækenland var der to store bystater; nemlig Athen og Sparta. Mange kender til Athen og deres demokrati, og Sparta går ofte i glemmebogen og bliver kun husket for deres militære diktatur. Sparta er kendt for deres tapre krigere og deres militære dominans, og ikke mindst deres krige og store slag, men i denne opgave vil der blive fokuseret på Sparta i sin storhedstid, som forløber sig fra ca. 900 f.v.t til 400 f.v.t.

Jeg vil komme ind på, hvordan det spartanske samfund blev opdelt i tre samfundsgrupper, og hvordan deres politiske system var. Jeg vil analysere på antikke kilder fra især Xenofon og se på hvordan det kunne være, at spartanske borgere blev som de blev igennem deres lovgivning og opdragelse af deres børn og unge. For at kunne forstå, hvorfor det var så specielt, som det var i samtiden, vil jeg løbene komme med paralleller til athenerne. Til sidst i opgaven vil jeg kigge på, hvad der var så specielt ved Spartas kvinder, hvorfor de endte med at blive det, og hvordan de var i forhold til andre græske kvinder i samtiden.

Redegørelse
Bystaten Sparta (eller lakedaimonierne/spartiaterne som de blev kaldt i samtiden) var mange grækeres ideal, på grund af deres gode stabile forfatning og deres måde at opdrage deres folk til elitesoldater, som aldrig gav op, og som ville ofre sig selv for sin bystat.1
I begyndelsen af de fleste bystater og civilisationer står man overfor flere forskellige problemer; man skal have ressourcer og land til den voksende befolkning. Dette problem løste Sparta via erobringer af deres andre naboer i Lakonien.2 Når Sparta havde erobret et land, tog de befolkningen som en form for slaver eller trælle også kaldet for heloter. Heloterne var de lavest stillede mennesker i det spartanske samfund. Deres funktion var at dyrke jorden, dog skulle de ikke afgive alle deres afgrøder til Spartiaterne, og de havde ret til frit at stifte familie. ...

---

Analyse
Introduktion til kilderne
Kildesituationen hos Sparta er desværre manglende, da der ingen litteratur er fra spartanske forfattere, som er blevet bevaret.22 Derfor vil kilderne være fra grækere udefra.

Forfatteren til en af kilderne der bliver inddraget i analysen, kommer fra Xenofon (425-354 f.v.t.). Xenofon var en græsk officer og forfatter, der skrev om mange forskellige emner, blandt andet om historie og værker om opdragelse og uddannelse, som der vil blive fokusere mest på i denne analyse. Alene tanken om at Xenofon er født i Athen, kan ved første øjekast gøre ham utroværdig i forhold til tekster om Sparta, da det ikke var nogen hemmelighed, at Athen og Sparta igennem historien kæmpede om at blive Grækenlands stormagt. Dog tilbragte Xenofon tid i Spartas... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind