SSO: Mediernes magt og Helle Thornings valgkampagne 2015

  • HF-enkeltfag 2. år
  • SSO (Samfundsfag B)
  • 7
  • 17
  • 3396
  • PDF

SSO: Mediernes magt og Helle Thornings valgkampagne 2015

Det er en SSO om mediernes magt i forhold til den politiske dagsorden med udgangspunkt i Helle Thorning-Schmidts valgkampagne i 2015.

I opgaven undersøges det, hvilken magt medierne har over den politiske dagsorden samt deres rolle i det senmoderne samfund.

Opgaven vil tage udgangspunkt i hvordan Helle Thornings valgkampagne bliver vinklet i medierne.

Der gøres blandt andet brug af metode fra Philip Goulds Kampagneprincipper samt teorier angående borgernes beslutningsrationalitet.

Opgavens diskussionsdel ser på spørgsmålet om, hvorvidt medierne har magt til at fastlægge den politiske dagsorden.

Elevens kommentar

Gå mere i dybden i artiklerne.

Indhold

Abstract 2
Indledning 3
Redegør for mediernes rolle i samfundet med fokus på spin 5
Medialisering 5
Pressen 5
Beslutningsrationalitet 6
Politik og spin 6
Prime 7
Off the record-sessions og frame 7
Tilbagevisning 7
Newspeak 7
Gould 8
Forklar i forlængelse af ovenstående og med anvendelse af selvvalgt materiale, hvilken holdning medierne har til Helle Thornings nye valgkampagne 10
Thorning – Schmidt 10
Fokus på Helle Thorning-Schmidt 12
Valgkampagnen er skudt i gang 12
Har medierne magt til at fastlægge den politiske dagsorden? 14
Konklusion 15
Litteraturliste 16

Uddrag

Redegør for mediernes rolle i samfundet med fokus på spin

Den uformelle magt og den fjerde statsmagt er medierne har en central rolle i samfundet, da de formidler information til offentligheden. De agerer som den fjerde statsmagt også kaldet den kontrollerende statsmagt. Med den uformelle magt menes der at det er den magt der begås imellem politikere, medier og samfundet, som er en vigtig del af det den politiske dagsorden. Det kan også beskrives som en magt der ikke er nedskrevet. Derfor kan privatfirmaer også være en uformel magt, da penge er en magtressource.

Medialisering
Den fjerde statsmagt har en stor indflydelse på meningsdannelse, de kan fremstille politikere positivt eller negativt. De har en massiv indflydelse på marginalvælgerne, der skifter politisk holdning ved hvert valg. Medierne er med til at kontrollere, hvad der kommer i nyhederne, hvor vi får vores information fra. Der er gate-keepers, som er med til at filtrere og bestemme, hvilke nyheder og begivenheder der er værd at få på dagsordenen. Medierne bestemmer hvem og hvad der skal holdes øje med. Samfundet bliver i højere grad afhængige af medierne, hvilket man kalder for medialisering (den redigerede virkelighed). Det vil sige at vælgerne danner en holdning ud fra det, de får fra medierne. Altså kommunikationen mellem politikere og vælgere foregår næsten alene gennem medierne. Da det er situationen, skal politikerne bruge deres sendetid fornuftigt så der sker en forenkling, hvor de sender noget der fanger brugerens opmærksomhed. Når det er sket, sker der en intensivering, hvor nyheden skal gøres mere intens, altså en nyhed med mere krudt i. Automatisk sker der en polarisering, hvor to modparter diskuterer en sag, så der opstår en konflikt. Personificering sker også, hvor man kobler den enkelte politikers liv til begivenhedens udfald.

Pressen
For at pressen skal fungere som den fjerde statsmagt, skal de være frie af politiske og økonomiske interesser. De skal være selvstændige, kritiske og velinformerede. Medierne fungerer som offentlighedens ”vagthund” og gøer op hvis de formelle magter som er de tre andre statsmagter, den lovgivende, den udøvende og den dømmende statsmagt, misbruger deres magt . Den formelle magt er den magt, der er til at tage beslutninger i juridisk forstand, altså ud fra grundloven, dem som skal håndhæve loven. Pressen kan have indflydelse på den diskurs der er omkring... Køb adgang for at læse mere

SSO: Mediernes magt og Helle Thornings valgkampagne 2015

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SSO: Mediernes magt og Helle Thornings valgkampagne 2015.