SSO: Danskerne under Corona: samfundssind eller frihedskamp?
- HF 2. år
- SSO (Dansk A, Samfundsfag B)
- 12
- 22
- 6142
SSO: Danskerne under Corona: samfundssind eller frihedskamp?
Her ser du et godt eksempel på en SSO-opgave på HF i Dansk A og Samfundsfag B, som er udarbejdet af Studienets redaktion.
Problemformulering
Hvordan påvirker statens indblanding i danskernes liv under Corona-krisen den danske befolknings evne til at skabe dialog og gensidig forståelse?
– Redegør for Jürgen Habermas' teori om systemets kolonisering af livsverdenen.
– Lav en sammenlignende diskursanalyse af Mette Frederiksens nytårstale (Frederiksen, 2021) og Pernille Vermunds blog (Vermund, 2021) med fokus på forskelle i opfattelse af statsind-greb under Corona-krisen. Lav også en kvantitativ analyse af HOPE-projektets data om poli-tisk polarisering (Lindholdt & Petersen, 2021) med fokus på danskernes holdninger til den politiske håndtering af Corona-krisen.
– Diskutér hvad Corona-krisen har betydet for danskernes evne til at skabe dialog og gensidig forståelse. Inddrag pointer fra din redegørelse og analyse i diskussionen.
Studienets kommentar
Få mere hjælp i SSO-bogen.
Indhold
Indledning
Redegørelse
– Livsverdenen og systemverdenen
– Systemets kolonisering af livsverdenen
– Den borgerlige offentlighed
Analyse
– Diskursanalyse af Mette Frederiksens og Pernille Vermunds Corona-diskurser
– – Nodalpunkt og ækvivalenskæder
– – Antagonismepar – 'vi' eller 'dem' og 'os'
– – Appelformer
– – Personificeringen af Corona
– Vurdering af de to diskurser
– – Kvantitativ analyse af HOPE-projektets data om politisk polarisering
– – Tillid til sundhedsmyndigheder
– – Holdning til regeringen
– – Vidtgående restriktioner
– – Sammenhold
– – Politisk polarisering
Diskussion
Konklusion
– Dialog og gensidig forståelse
Litteratur
Bilag: Problemformulering
Uddrag
Indledning
Corona-krisen har vendt op og ned på danskeres liv. De har udvist samfundssind med mundbind, håndsprit og afstand for at beskytte de svageste i samfundet. Men også mistet en frihed, idet staten har indført love, bl.a. om, hvor mange man må forsamles, om børn og unge må komme i skole og om, at man skal bære mundbind (Sundhedsministeriet, 2020).
På den ene side har Corona måske givet en større sammenhængskraft mellem danskere, fordi vi har stået sammen om at komme ud af krisen. På den anden side har de markante og pludselige ændrin-ger i vores hverdag måske gjort, at dialogen mellem borgere ikke har kunnet følge med. Hvad bety-der det for danskeres dialog og sammenhold, at det ikke er civilsamfundet, der skaber rammerne for vores liv men staten, der sætter dem oppefra?
I denne opgave vil jeg undersøge, hvilken betydning statens indblanding i danskernes liv under Co-rona-krisen har haft for danskernes evne til dialog og gensidig forståelse. Jeg vil først redegøre for sociologen Jürgen Habermas' teori om systemets kolonisering af livsverden. For at undersøge for-skellene i opfattelser af krisen, vil jeg lave diskursanalyser af både statsminister Mette Frederiksens nytårstale fra 2021 og formand for Nye Borgerlige Pernille Vermunds blogindlæg ”Giv danskerne deres liv og frihed tilbage”. Derudover vil jeg lave en kvantitativ analyse af Aarhus Universitets Hope-projekt om politisk polarisering. Til sidst vil jeg med afsæt i mine analyser diskutere, hvad Corona-krisen har betydet for danskernes evne til at skabe dialog og gensidig forståelse... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
