SSO om bystaten Sparta i Historie B

  • HF 2. år
  • SSO (Historie B)
  • 10
  • 16
  • 5259
  • PDF

SSO om bystaten Sparta i Historie B

Denne Større Skriftlig Opgave (SSO) omhandler forholdene for den Spartanske bystat i løbet af antikkens Grækenland og om den spartanske hærs opbygning samt den oligarkiske styreform. Opgaven kommer ind på konsekvensen for Sparta som stat i forhold til styreformen og hærens opbygning, samt Spartas rolle i forhold til det Athenske demokrati.

Indhold

Indledning 2
Spartas rolle i antikkens Grækenland 3
Slaget ved Thermopylæ 3
Den første peloponnesiske krig 4
Anden Peloponnesiske krig 5
Slaget ved Leuktra 6
Lykurgos 6
Det Peloponnesiske forbund 7
Oligarki – et fåmandsstyre 8
Opvækst som Spartiat 9
Hæren 11
Konsekvens for Sparta som stat 14
Det Athenske demokrati 15
Konklusion 16
Litteratur 17
Hjemmesider 17

Uddrag

Indledning

I denne opgave redegøres der først for Spartas rolle I antikkens Grækenland indtil år 450, fra de doriske stammer migrerede ned på Peloponnes og bosatte sig i Lakonien omkring år 1050 f.v.t. frem til år 450.
Derefter analyseres og diskuteres Spartas styreform med kildekritisk metode. Sparta og Athen var i evig strid med hinanden, hvilket førte til krige som hovedsaligt udsprang af at Athen gik ind for, og udøvede demokrati, hvor Sparta var et militærdiktatur af oligarkisk overbevisning. Oligarkisk styreform uddybes kort og sammenlignes med demokrati. Der vil også blive analyseret på hærens opbygning. Her tages der udgangspunkt i uddrag af Xenofon's værk om Lakedaimonernes forfatning.
Som det tredje vil Fokus være rettet mod følgerne af de to første punkter i denne opgave for Sparta som stat.
Som det sidste vurderes Spartas rolle i forhold til det athenske demokrati. Der tages udgangspunkt i de samfundsmæssige forskelle, der var mellem Athen og Sparta og hvordan disse fungerede som krumtap for bekrigningen af hinanden.

Spartas rolle i antikkens Grækenland

I slutningen af Grækenlands jernalder steg befolkningstilvæksten og det var hurtigt en kendsgerning, at der ikke var mad nok til de mange mennesker. Dette blev starten på erobringer af hele Lakonien, hvor den originale befolkning blev underlagt Sparta. Man kaldte denne gruppe heloter. Da hele Lakonien var underlagt Sparta, var deres næste mål at erobre Messenien mod vest, hvilket de gjorde i løbet af 20 år fra omkring 735-715 f.v.t. i den første Messeniske krig.
Det var uden megen udfordring at Sparta erobrede Messenien i første omgang, men efter små hundrede år brød den anden Messenske krig ud, da de underlagte heloter ville løsrive sig fra Sparta. Det mislykkedes for Messenien, men de satte et præg på Sparta. Sparta var nu ”stavnsbundet” til at skulle holde de Messeniske heloter nede. Sparta havde brug for nye tiltag og visse foranstaltninger for at være forberedt på endnu et oprør, disse kom i form af Lykurgos lovgivning og senere ved dannelsen af det Peloponnesiske forbund (Lykurgos love og det Peloponnesiske forbund uddybes på side 7 & 8)
I østgående retning forsøgte Sparta at erobre Argos hvor de, trods vor tids opfattelse af Spartanerne som værende uovervindelige, led kæmpe nederlag i 669 f.v.t. Fra da af var Argos og Sparta ærkefjender, og det lykkedes aldrig for Sparta at undertvinge Argos. Sparta havde også problemer med byen Tegea i Arcadia regionen, men erobrede den til sidst i ca. år 550 f.v.t. efter mange års kamp og flere forsøg som beskrives nedenunder.
Efter de Messenske krige vendte Sparta blikket mod den nordlige region Arcadia. Denne krig var allerede ventet, da Arcadia assisterede Messenien under de Messeniske krige. Sparta angreb Tegea i Arcadia men led et frygteligt nederlag. Efter flere fejlslagne forsøg på erobring ændrede Sparta taktik i midten af det 6.

... Køb adgang for at læse mere

SSO om bystaten Sparta i Historie B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.