SSO om borgerrettighedsbevægelsen i USA
- HF 2. år
- SSO (Dansk A, Historie B)
- 12
- 39
- 17088
SSO om borgerrettighedsbevægelsen i USA
Med denne opgave får du inspiration til, hvordan du skriver en SSO om borgerrettighedsbevægelsen i USA med en retorisk analyse. Opgaven giver en kort redegørelse for borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1950'erne og 1960'erne. Herefter følger en retorisk, komparativ analyse af ”I Have a Dream” af Martin Luther King og ”The Ballot or the Bullet" af Malcolm X, hvor der bliver analyseret på retoriske virkemidler.
Studienets kommentar
En forbilledlig opgave! Eleven anvender de dansk-faglige begreber på et højt, fagligt niveau, og sproget er fejlfrit og flydende. Det trækker især op, at der bruges så meget energi på at sammenligne de to taler.
Indhold
Abstract 1
Indledning 3
Borgerrettighedsbevægelsen i USA i 1950'erne og 1960'erne 4
Martin Luther King, I Have a Dream 6
Malcolm X, The Ballot or the Bullet 9
Komparativ analyse af ”I Have a Dream” og ”The Ballot or the Bullet” .12
Retoriske virkemidler .13
Individuelle mål . 14
Delkonklusion .15
Diskussion .15
Konklusion. 19
Litteraturliste. . 20
Bilag 21
Bilag 1 - Martin Luther King, I Have a Dream d. 28. august 1963. 21
Bilag 2 - Malcolm X, The Ballot or the Bullet d. 3 april 1964 25
Bilag 3 - Figur 6.1 39
Bilag 4 - Figur 7.1 39
Uddrag
I det følgende vil de væsentligste hovedtræk i borgerrettighedsbevægelsens historie, med afgrænset fokus til at omhandle perioden 1950'erne til 1960'erne blive gennemgået.
Borgerrettighedsbevægelsens hovedformål var at opnå lige rettigheder for alle borgere i USA, hvor alle havde den samme ytringsfrihed, respekt og ligestilling. For at opnå borgerrettighedens mål blev boykots, marchs og sit-ins anvendt.
Den første store protest inden for borgerrettighedsbevægelsens kamp var d. 1. december 1955, hvor den syerske, Rosa Parks, anvendte et af de sæder i bussen, som kun var forbeholdt hvide, da busserne var raceadskilte. Rosa Parks nægtede at fjerne sig fra sædet, og blev efterfølgende anholdt.
Denne situation medførte, at organisationen The Montgomery Improvement Association blev stiftet d. 5. december 1955, med King som formand. Organisationen stod i spidsen for boykotten af busserne i Montgomery, hvor flere af afroamerikanerne nægtede at anvende offentlige transportmidler, som var raceadskilte. Denne boykot medførte at busselskabet mistede omsætning, hvilket medførte at King og de andre ledere blev anholdt. Boykotten blev omtalt nationalt, men også internationalt. I det efterfølgende år, i juni 1956, erklærede retten i sydstaten Alabama, at bussernes raceadskillelse var i strid med den daværende grundlov, og dommen blev stadfæstet af Højesteret, som er den højeste instans, og fik præjudikats værdi... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind