SSO om autofiktion og "Forbandede Yngel" i Dansk A

Uddrag

Indledning

I min opgave vil jeg redegøre for begrebet autofiktion, hvordan begrebet oprindeligt opstod, begrebets fremkomst i dansk litteratur, for til sidst at beskrive de forskellige grene der findes af autofiktionen. I redegørelsen vil jeg bl.a. inddrage uddrag fra den udleverede kronik af Poul Behrendt og Mads Bunch, ”Autofiktion har knust modernismens facade”, fra Politiken d. 28/4 2015. Dernæst vil jeg analysere og fortolke bogen ”Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzky fra 2013, hvor jeg vil komme omkring bogens tematikker, bogens komposition, karakterisering af miljø samt udvalgte personer, for til sidst at karakterisere genren og holde den op
imod autofiktion. Som den sidste del af min opgave vil jeg diskutere, hvorfor autofiktion er så populær som den er i dag, her vil jeg også perspektivere til Yahya Hassans digtsamling, ”Yahya Hassan” fra 2013. Som afslutning runder jeg naturligvis af, med en konklusion ud fra hele opgaven.

Redegørelse

Hvad er autofiktion?
”Autofiktion er betegnelsen for en bog, hvor navnet på forfatteren, fortælleren og hovedpersonen er et og det samme, hvilket traditionelt har annonceret selvbiografi. Men samtidig er bogen forsynet med fiktionsbetegnelsen roman, hvilket tidligere garanterede en forfatter mod at blive identificeret med sin fremstillings fortæller og hovedperson”. Sådan beskriver Poul Behrendt og Mads Bunch genren i deres kronik ”Autofiktion har knust modernismens facade”, bragt i Politiken i 2015.

Dog kan man ikke bare lige sådan skære al autofiktion over en kam, hvilket Behrendt og Bunch også pointerer videre i kronikken, men hvor stammer begrebet egentlig fra og hvordan blev genren så udbredt, som den er blevet her hjemme i dag?

Nydannelsen
I 1975 udtalte den franske forsker i selvbiografi Philippe Lejeune, at det var umuligt at forene de to læserkontrakter, som man kan sige at der findes mellem forfatter og læser, i henhold til betegnelsen af værket. Den ene værende en virkelighedskontrakt, som garanterer læseren at der er tale om virkelighed når en bog f.eks. betegnes som en selvbiografi, hvor der er navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson. Den anden kontrakt værende en fiktionskontrakt, som f.eks.
følger med begrebet roman, hvilket indtil videre har sikret forfatteren imod at blive identificeret med hovedpersonen eller fortælleren i deres bog. Philippe Lejeune hævdede nemlig, at der ikke fandtes, eller nogensinde kunne findes, en bog med betegnelsen roman, hvor der på samme tid var navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson. Han mente dermed ikke at man kunne kalde sådan en bog for fiktion, da den i stedet ville være en løgn.
På baggrund af denne udtalelse valgte den franske forfatter, Serge Doubrovsky, at udgive en bog, som gjorde netop lige det, som Lejeune ikke mente var muligt. På forsiden af bogen stod betegnelsen roman, inden i bogen var der navneidentitet mellem forfatter, fortæller og hovedperson og på bagsiden af bogen, blev nydannelsen for første gang lanceret som autofiktion.


Stilskifte og nye tider i dansk litteratur
I starten af årtusindskiftet begynder vi her hjemme at se et stilskifte i litteraturen. I kølvandet på en tid præget af terrortrusler og finanskrise, reagerede mange forfattere ved at begynde at se ind ad, hvorfor det blev populært at skrive hjemstavnsfortællinger fra ”udkantsdanmark”, eller om personlige kriser, diagnoser og sorg, hvilket lagde godt op til den nye skrivestil og nyfunde genre, som snart ville finde vej til Danmark.2 Den måde man hidtil havde lært at skrive og læse på, siden
begyndelsen af den danske modernisme tilbage i 1960, blev pludselig udfordret, da reglerne blev vendt på hovedet med udbredelsen af autofiktion.3 ”Når forfatteren pludselig vælger at gøre sig selv til deres romaners hovedperson, undermineres modernismens idé om det autonome værk og den empiriske forfatter som noget værket helt og aldeles uvedkommende”, som Behrendt og Bunch beskriver det i deres kronik, for med autofiktionen var forfatteren ikke længere værket uvedkommende, så med denne nydannelse blev der for alvor sat skub i nye tider for den danske litteratur... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind