SRP om "Zornig - vrede er mit mellemnavn" og mønsterbrydere

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Samfundsfag A)
  • 7
  • 23
  • 6278
  • PDF

SRP om "Zornig - vrede er mit mellemnavn" og mønsterbrydere

Studieretningsprojekt (SRP) om mønsterbrydere og social arv i fagene Dansk A og Samfundsfag A med en analyse af ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” af Lisbeth Zornig Andersen fra 2011.

Opgaveformulering

- Redegør for identitetsdannelse med særligt fokus på social arv og mønsterbrud
- Redegør kort for selvbiografien som genre
- Analyser selvbiografien ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” fra 2011
- Diskuter om vi i Danmark er dårlige til at bryde den sociale arv, og om samfundet kan/skal forebygge den sociale arv

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1.0 Indledning side 3
2.0 Redegørelse for identitetsdannelse med særligt fokus på social arv og
mønsterbrud .side 3
2.1 Socialisation side 3
2.2 Social arv side 4
2.3 Mønsterbrud side 4
2.4 ”Push”- og ”pull”-faktorer .side 5
2.5 Pierre Bourdieu side 5
3.0 Redegørelse for selvbiografien som genre side 6
4.0 Analyse af ”Vrede – er mit mellemnavn” (2011) .side 8
4.1 Resumé side 8
4.2 Karakteristik af Lisbeth Zornig Andersen side 8
4.3 Komposition .side 13
4.4 Sprog side 14
4.5 Miljø side 15
5.0 Diskussion omkring social arv . .side 16
6.0 Konklusion .side 20
7.0 Litteraturliste side 21

Uddrag

1.0 Indledning
Mønsterbrydere, er en betegnelse for en person som bryder med sin socialt belastede arv og følger et andet mønster end forventet. Mælkebøttebarn, hedder en mønsterbryder på svensk, som kan forstås som en metafor for hvor besværligt det er at bryde den negative sociale arv.
Denne opgave omhandler emnet mønsterbrydere, og der vil i den forbindelse blive gjort rede for centrale sociologiske begreber og teorier, som er essentielt inden for dette emne, samt en kort redegørelse for selvbiografien som genre. Derudover vil opgaven indeholde en analyse af selvbiografien ”Zornig – vrede er mit mellemnavn” fra 2011, som er skrevet af Lisbeth Zornig Andersen, da selvbiografien omhandler det at bryde den sociale arv. Analysen vil desuden fokusere på hvordan social arv og mønsterbrud kommer til udtryk. Til sidst vil opgaven indeholde en diskussion af om vi i Danmark er dårlige til at bryde den sociale arv og om hvorvidt samfundet kan/skal forbygge social arv.

2.0 Redegør for identitetsdannelse med særligt fokus på social arv og mønsterbrud.
Identitetsdannelse er i ordets egen forstand dannelsen, af ens egen personlighed og identitet. Identitet er konstruerende. Med det menes det at de ændrer sig med tiden. Det er ikke givet på forhånd hvordan den faktiske socialiseringsproces og den deraf følgende identitetsdannelse vil komme til at se ud. Det forekommer relevant at gøre rede for socialisation, for at kunne belyse området identitetsdannelse.

2.1 Socialisation
Socialisation, er måden hvorpå vi igennem samfundets normer og værdier bliver opdraget til at blive en del af samfundet. Det er også igennem socialiseringen, at det enkelte individ bliver bevidst om sig selv. I forbindelse med socialiseringen, taler professor i socialpsykologi Lars Dencik om, at barnet i det senmoderne samfund bliver dobbeltsocialiseret. Altså at barnet bliver opdraget og påvirket af normer og værdier fra to forskellige socialisationsarenaer. Den ene arena er i hjemmet ved familien, altså den primær socialisation og den anden socialisation, som er den sekundær socialisation foregår i institutioner som f.eks. børnehave, skole, fritidsklubber osv.

2.2 Social arv
I forbindelse med identitetsdannelse er det nærlæggende, at gøre rede for social arv. Med det sociologiske begreb ”social arv”, hentydes der til, at hvis man vokser op i en familie, som tilhører socialgruppe 1, så er chancen for at havne i samme socialgruppe forholdsvis stor. Social arv er som sådan ikke et veldefineret begreb, det er nærmere en billedlig betegnelse af en fælles forestilling om, at børn kommer til at 'gå i forældrenes fodspor´, både genetisk, men bestemt også hvad omhandler social status . Det drejer sig om nogle bestemte opvækstbetingelser, som senere får stor indflydelse på hvor individet vil bliver placeret i samfundet. Det er vigtigt at påpege, at der er tale om to salgs social arv, nemlig positiv- og negativ social arv. Den negative sociale arv kan blandet andet komme til udtryk, hvis forældre med et misbrug får børn, hvor børnene de så videreføre dette misbrug. Forældrene i socialt belastede hjem, kan også have svært ved at hjælpe børnene med lektier, hvilket kan mindske barnets videre muligheder i livet. Positiv social arv er derimod det modsatte, eksempelvis hvis et barns forældre er rige og har gode uddannelser, så er der med stor sandsynligheden chance for, at barnet selv bliver rig og veluddannet, da barnet lærer nogle bestemte normer og værdier gennem deres forældre.

2.3 Mønsterbrud
I forbindelse med begrebet social arv er det essentielt at redegør for begrebet mønsterbrud. De to begreber ”social arv” og ”mønsterbrud”, er i virkeligheden to sider af samme sag. Når man snakker mønsterbrud, bliver der ofte talt om mønsterbrydere, personer som har brudt op med det mønster de kom fra. Mønsterbrydere er individer, som har klaret sig bedre end man kunne forstille sig, ud fra deres opvækstforhold. Det er individer, som på forskelligvis har besejret en problematisk og tung social baggrund. Mønsterbrydere har været i stand til, at bryde den negative sociale arv og bevæge sig inde for forskellige socialgrupper, som i dette tilfælde er generationsmobilitet , der er et udtryk for at børnene har bevæget sig i en anden socialgruppe end deres forældre, da de havde samme alder... Køb adgang for at læse mere

SRP om "Zornig - vrede er mit mellemnavn" og mønsterbrydere

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.