SRP: Wagner og nazismen | Historie og Musik
SRP: Wagner og nazismen | Historie og Musik
Dette er et Studieretningsprojekt (SRP) i fagene Musik A og Historie B om hvordan nazisterne brugte den tyske komponist Wagner, som en del af deres kulturpolitik og propaganda. Ydermere berører opgaven også en redegørelse af nazismens kulturpolitik og en musiskanalyse af Wagners værker: Tristan und Isolde og Die Meistersinger von Nürnberg, og Franz Lizts værk Les Preludes med henblik på romantikken.
Opgaveformulering
På baggrund af selvvalgt kildemateriale ønskes en redegørelse for den tyske nazistiske kulturpolitik i 1930erne og 1940erne herunder brugen af musik som propaganda.
På baggrund af redegørelsen ønskes en musikalsk analyse af selvvalgte dele af Richard Wagners musik med særlig fokus på typiske romantiske stiltræk. I analysedelen ønskes en sammenligning med det vedlagte uddrag fra Les Preludes af Franz Liszt (1856), der blev anvendt som jingle for Reichs-Rundfunk-Gesellschaft under 2.verdenskrig.
Endelig ønskes en diskussion af hvilke elementer af Wagners musik, der har appelleret til nazisterne og af, om musikken kan siges at passe ind i deres kulturpolitik. Vurder også musikkens rolle i politisk propagandaøjemed.
Lærers kommentar
Det er et svært emne, men opgaven kommer godt igennem det. Der er dog ikke så meget fokus på diskussion også er der enkelte svipser i musikanalysen.
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Indledning
En ny Kultur
Blomstens Død
Institutionalisering og ensretning af kultur
Manden og kunstværket
Analyse
Die Meistersinger von Nürenberg præludiet
Tristan und Isolde præludiet
Les Preludes
Kan det bruges som Propaganda?
Konklusion
Kildeliste
Bøger:
Hjemmesider
Film og videoer
Uddrag
Tyskland har altid set sig selv som en fremhærskende kultur nation. Lige siden middelalderen har landet været nytænkende inden for kultur. Der kan nævnes bogtrykker kunsten, kristendommens fornyelse igennem Luther, romantikkens foregangsmand Ludvig von Beethoven, Wagners nytænkning af musik og teater, som vi i dag tager for givet, og mange flere.
Selvom Tyskland er blevet ødelagt og udsultet af krig, så har de altid formået at rejse sig igen, som økonomisk, politisk og kulturel stormagt.
På trods af denne gavnlige samfunds struktur er dele af den tyske befolkning blevet lagt for had netop i forsøget på at bygge et samfund op. Dette er også sket inden for den tyske kultur.
Denne opgave vil belyse en kendt periode for den tyske historie, hvor netop hadet var en vigtig faktor for at holde sammen på land og folk under én ledelse.
Én ledelse hvor hadet fik sit udtryk især igennem kulturen.
Denne opgave vil belyse hvordan nazisterne ville styre kulturen og bruge den til deres egen fortjeneste.
Som musikvidenskabelige analyse vil opgaven redegøre for de musikalske stiltræk, som romantiske værker havde, og hvordan det passede ind i romantikken.
Opgaven vil også kigge nærmere på hvordan nazisternes fascination for Wagner passede ind i deres politik og propaganda krig.
En ny Kultur
Det er den 4. november 1933 og komponisten Arnold Schönberg sidder på sit kontor og gør sig klar til sin næste time, som underviser for en klasse i kompositions teknik. Kontoret er placeret i en bygning hvor det Preussiske Akademi for Kunst i Berlin holder til .
Schönberg er en af de mest omdiskuterede komponister for sin tid på grund af sin ny opfundne tolvtone-teknik, som deler vandene i det tyske kultur liv. Den bygger på, at alle tolvtoner er ligeberettigede og derfor kan man ikke fastslå hvilken toneart musikværket er i .
Ved siden af ham ligger et af sine essays om landenes musik. I essayet tilkendegiver han, at hans største inspirationskilder, hovedsageligt er tyske komponister . Ydermere mener han, at han hans tolvtone kompositioner endnu er et tegn på den tyske musiks dominans over for andre nationaliteter:
...
Blomstens Død
Efter det endelige allierede fremstød fra den 8. august 1918 ved Vest fronten under Første Verdenskrig og den efterfølgende Versailles-freds hårde betingelser for fred i Europa, betød at Tyskland måtte afgive 13,5 % af sit territorium . Der herskede en stemning af armod og vrede i den tyske befolkning. Under krigen var dagligt blevet bombaderet med propaganda, om de fremskridt den tyske hær gjorde ved fronten og pludselig får befolkningen nu at vide, at de har tabt. Denne nyhed kom for mange som et stort chok. ”Fjenden havde ikke engang nået at træde på tysk jord” , som Michael Klos i bogen Tyskland 1871-2000, formulerer det. Dette er med til skabe det, som siden er kaldt for ”dolkestødslegenden”. Formuleringen og tanken opstod især blandt de højre nationalistiske grupper i Tyskland, men også tyskere i al almindelighed. De dyrkede legenden om, at den tyske hær ikke havde tabt på slagmarken, men at kræfter i form af ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind