SRP om velfærdsstatens udvikling og finansloven 2015

Uddrag

Indledning
En af de ting der kendetegner Danmark, er vores omfattende velfærdsstat. Velfærdsstaten er en af de mest væsentlige samfundsmæssige nyskabelser, som har været med til at imødekomme mange af de sociale problemer og udfordringer, som samfundsudviklingen har bragt med sig. Dens opbygning og udbygning har stået på igennem generationer, og det er derfor ikke overraskende, at velfærdsstaten efterhånden er gået i danskernes blod og blevet en del af vores identitet. Med en fagkombination af historie og samfundsfag vil jeg forsøge at gøre mig klogere på velfærdsstaten, dens udvikling og ikke mindst dens fremtidsperspektiver. I den første del af opgaven vil jeg redegøre for velfærdsstatens udvikling fra 1930'erne frem til i dag med fokus på reformer, udbygninger og skiftende opgaver. Herefter vil jeg i en analyse undersøge, hvilke ideologiske tendenser der kommer til udtryk i finanslovsforslaget 2015. I arbejdet med det empiriske materiale har jeg brugt den historiske kildekritiske metode med fokus på tendensen. Tendensen vil jeg sammenholde med relevant samfundsfaglig teori, for herefter at kunne udlede de ideologiske tendenser i finanslovsforslaget 2015.
Til sidst vil jeg diskutere, hvilken retning velfærdsstaten bevæger sig hen imod.

I opgaven vil jeg fokusere på forholdet mellem staten og det enkelte individ, incitamentet for at arbejde og den øgede globalisering, med henblik på hvilke konflikter disse kan forårsage.

Velfærdsstatens udvikling fra 1930'erne til i dag
Den danske velfærdsstat har en lang historie bag sig. Historisk set kan velfærdsstatens udvikling fra 1930'erne deles op i 3 faser. De tre faser tager udgangspunkt i den økonomiske situation samt de reformer og love, som blev implementeret i den pågældende periode. Jeg vil i dette afsnit redegøre for velfærdsstatens udvikling fra 1930'erne frem til i dag.
Første fase
Den første fase strækker sig fra begyndelsen af krisen i 1930'erne frem til starten af 1950'erne. I 1930'erne var Danmark, som resten af verden, påvirket af den økonomisk krise forårsaget af børskrakket i New York i 1929. På grund af den verdensomspændende krise steg arbejdsløsheden i Danmark til ca. 32% i år 1932. Arbejdsgiverne krævede en lønreducering på omkring 20% og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933 . En sådan ændring på arbejdsmarkedet ville have forværret den økonomiske situation langt mere, end hvad den var i forvejen. For at undgå yderligere økonomiske problemer gik den Socialdemokratiske regering, bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, sammen med partiet Venstre for at få forhandlet sig frem til Kanslergadeforliget, som skulle vise sig at være et af de første brede forlig om velfærdsstaten. I Kanslergadeforliget finder vi statsministeren K.K Steinckes socialreformen, som er den samlende betegnelse på et kompleks af fire store love; lov om offentlig forsorg, lov om folkeforsikring, lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning samt lov om ulykkesforsikring . I den nye socialreform blev skønsprincippet afløst af retsprincippet, ydelserne blev mere ensartet fra område til område og adgangen til hjælp blev gjort lettere... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind