SOP om velfærdsmodellers bæredygtighed i USA og Danmark i IØ A og Engelsk A

Uddrag

Indledning
I Danmark er vi enige om, at vi lever i et velfærdssamfund, men dog hersker der en vis forskelighed i opfattelsen af dybden og bredden af dette. Vi er til gængæld også enige om, at der er mange mangler i USA's velfærdssystem, da vi er vant til en helt anden form for velfærd.
I de seneste par år i Danmark, har vi set en markant ændring i b.la. ældrepleje, folk på kontanthjælp o. lign. Nogle af de ting, som er en vigtig del af vores velfærdsmodel, og som vi før vægtede højt, er nu begyndt at ændre sig. Det er dog ikke kun i Danmark, der er sket ændringer, dette er også sket i USA, men på en anderledes måde.

På baggrund af ovenstående ønsker jeg først og fremmest at gøre rede for den universelle og for den angelsaksiske velfærdsmodel. Efterfølgende vil jeg analysere de nævnte velfærdsmodellers indvirkning på fattigdomsudviklingen i USA og Danmark. Dette vil jeg gøre ved at lave en komparativ analyse, hvor jeg b.la. kigger på arbejdsløsheden, BNP- vækst, Gini-koefficienten m.m. Slutteligt vil jeg diskutere, hvorvidt de to modeller lever op til deres intentioner samt vurdere deres bæredygtighed.

Afgrænsning
Jeg har valgt kun at arbejde med den universelle- og den angelsaksiske velfærdsmodel.
Jeg har derefter valgt at afgrænse det til kun at omhandle USA og Danmark, da jeg mener det ellers ville blive for stort et område at dække, og i øvrigt ikke vil være aktuelt indenfor mit valgte emne. Jeg har derefter yderligere valgt kun at udarbejde en analyse samt sammenligne data fra årene 2004 til 2016, hvilket gør det mere overskueligt at arbejde med.

Redegørelse af velfærdsmodellerne
Jeg vil som det første lave en kort redegørelse af, hvad et velfærdssamfund er.
Dette vil jeg gøre, fordi Danmark er et velfærdssamfund. Vi tænker ofte ikke over, hvad det indebærer, og netop derfor vil jeg kort redegøre for det.
Derefter vil jeg redgøre, for de to valgte velfærdsmodeller.

Hvad er et velfærdssamfund?

Et velfærdssamfund forstås bredt som et samfund, der lægger vægt på de basale menneskerettigheder. Et velfærdssamfund må være et demokratisk samfund, et folkestyre, hvor alle mennesker har helt basale rettigheder så som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed. Et velfærdssamfund forsøger via forskellige institutioner og reguleringer at skabe et mere acceptabelt udfald og omfatter således den offentlige sektor samt alle dens aktiviteter3. Den offentlige sektor står også for f.eks. skoler, uddannelsesinstitutioner, sygehuse og pension. Disse eksempler kaldes også for universelle velfærdsordninger. Det er hjælp og ydelser, som enhver har ret til, når behovet opstår4.
”Mennesket er et socialt væsen, som ikke alene bekymrer sig om sig selv, men også om andre”5. Dette passer godt på det velfærdssamfund vi har i Danmark. Et velfærdssamfund hvor vi tager hensyn til alle, også de svage og dårlige stillede.

Den universelle velfærdsmodel

Denne velfærdsmodel betegnes som universel, fordi alle mennesker har ret til en række ydelser. Den universelle velfærdsmodel kaldes også for den skandinaviske velfærdsmodel. Dette skyldes, at vi i Norden har indrettet os særdeles anderledes end i resten af verdenen. Nogle af de karakteristiske træk ved denne model er sociale ydelser for alle, høje sociale ydelser, mange gratisydelser, højt skattetryk og udgiftstryk, høj grad af social omfordeling, samt at velfærdsordningerne er finansieret via skatter og ikke via forsikringsordninger. 6

I den universelle velfærdsmodel anses staten som den afgørende faktor for at sikre befolkningen sociale rettigheder med en målsætning om ikke kun at hjælpe de allerdårligst stillede men at nå bredere grupper. 7 Det universelle i modellen er, at alle har rettigheder til de fleste af de sociale ydelser, og at de er ens for alle. Det betyder f.eks., at ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind