SRP om udvikling i digital sikkerhed i Historie A og Matematik A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Matematik A)
  • 10
  • 30
  • 10892
  • PDF

SRP om udvikling i digital sikkerhed i Historie A og Matematik A

SRP i Historie A og Matematik A, som indeholder en gennemgang af udviklingen af den digitale sikkerhed i Danmark med fokus med NemID. Den gennemgår også den matematiske teori bag RSA kryptering.

Opgaveformulering

Redegør kort for udviklingen i digital sikkerhed på nettet siden 90’erne – fortrinsvist i Danmark.
Gør rede for kryptering med RSA-systemet. Du skal herunder forklare dele af den talteori, der ligger til
grund for kryptering og dekryptering med RSA-systemet. Som eksempel på RSA-systemets virkemåde
skal du vha. primtallene p=17 og q=29 kryptere og dekryptere teksten: ”Jeghavderet”.
Undersøg hvorvidt RSA-kryptering er anvendelig til sikring af digital kommunikation. Undersøg både
positive og negative konsekvenser af digitaliseringen. Inddrag selvvalgt materiale i alle analyser.
Diskuter den asymmetriske krypterings fordele og ulemper – herunder hvorvidt borgerens
grundlovssikrede rettighed til at kommunikere fortroligt kan sikres udelukkende ved brug af RSAkryptering.

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 5
Hovedafsnit 6
Udviklingen i digital sikkerhed 6
Hvad er digitalisering? 6
Grundlæggende om digitaliseringen 6
Hvad er Nem-ID? 8
Kort om PKI 10
Kryptering med RSA systemet 10
Overordnet 10
Talteori 11
Eksempel 17
Hvorfor er RSA kryptering sikker? 20
RSA-kryptering og digital kommunikation 20
Anvendelighed af RSA-krypteringen i dag 20
Positive konsekvenser af digitaliseringen 21
Negative konsekvenser af digitaliseringen 22
Asymmetrisk kryptering 23
Kildekritik 24
Konklusion 25
Perspektivering 27
Litteraturliste 28

Uddrag

Indledning

Teknologien har de sidste mange år fået større og større indflydelse på levemåden i især den industrialiserede del af verden. Mere og mere bliver historisk set ny teknologi inkorporeret i befolkningens livsstil, og det er efterhånden blevet en selvfølge at have adgang til internettet gennem en eller flere platforme. Denne udvikling har medført mange nye muligheder om end også en del nye problematikker. Den danske stat har været blandt de absolut førende statsmagter til at tage den nye teknologi i brug. Som noget af det meget relevante i den forandring der er sket i forhold til det offentlige, er udviklingen i kommunikationen mellem borger og det offentlige. For at holde den digitale korrespondance mellem borger og det offentlige privat, er der blevet udviklet et system, der har til formål at sørge for, at ingen andre end borgeren kan få fat i informationen.
Men hvad er dette system helt nøjagtigt? Hvordan holder dette borgernes personlige korrespondancer sikre? På hvilken baggrund er det udviklet? Hvilke matematiske forsætninger er nødvendige for forståelsen og udviklingen af dette system? Og hvad er konsekvenserne, både gode og dårlige, af den mærkbare digitalisering?

I denne opgave vil der blive redegjort kort for udviklingen i digital sikkerhed på nettet siden 90'erne, med omdrejningspunkt omkring Danmark. Der vil også blive set på hvad der ligger til grund for denne udvikling. Der vil blive gjort rede for systemet der bliver brugt til at sikre den private kommunikation. Desuden vil den talteori der ligger til grund for systemet blive forklaret, og et eksempel med systemet vil blive vist. Herefter vil der blive undersøgt, hvorvidt krypteringsformen er anvendelig til sikring af digital kommunikation, og de positive og negative konsekvenser af digitaliseringen undersøges også. Til sidst vil fordele og ulemper af krypteringsformen blive diskuteret, foruden hvorvidt borgerens grundlovssikrede rettighed til at kommunikere fortroligt kan sikres ved udelukkende brug af dette.

Hovedafsnit

Udviklingen i digital sikkerhed
I dette afsnit vil der kort blive redegjort for udviklingen i digital sikkerhed fra 1990'erne. Da digital sikkerhed omfatter mange forskellige områder, er der blevet valgt et fokus område. Dette er digital sikkerhed i Danmark, med fokuspunktet ”digital signatur”. Desuden vil der blive set på den relevante udvikling, der ligger til grund for en øget digitalisering. Dette involverer udvikling i antal af pc'er og computere i de danske hjem.
Hvad er digitalisering?
For at forstå udviklingen i digitaliseringen, må man først have en klar forståelse for, hvad begrebet egentlig dækker over. I samfundet i dag bruges begrebet ”digitalisering” oftest i betydningen ”digital kommunikation mellem borgerne og det offentlige”. Dette er dog bare en af de mange ting digitalisering omfatter. Helt konkret betyder digitalisering ”omsætning af fx data, lyd eller billeder til digital form”1. Herunder ligger ”udbredelse af elektroniske medier og computerbaserede forretningsgange”.

---

Hvad er Nem-ID?
Alt digital kommunikation mellem borger og stat bliver i dag10 sikret af NemID. NemID er en elektronisk underskrift - en såkaldt digital signatur11. Formålet med dette er at sikre, at en person er, hvem denne udgiver sig for at være. Dette er vigtigt, da det ellers ikke er til at vide, hvem man kommunikerer med over nettet. En digital signatur er i dag lige så bindende som en fysisk underskrift.
Nem-ID kan benyttes på en lang række hjemmesider12. Disse omfatter ikke kun offentlige sider, men A-kasser, internetbutikker, banker og endda online kasinoer, som bare er ...

---

Kryptering med RSA systemet


Overordnet
RSA systemet blev udarbejdet af tre ansatte på MIT21, Ronald Rivest, Ali Shamir og Leonard Adleman. Udviklingen af systemet, blev påbegyndt i 1976. Udviklingen af denne foregik på den måde, at Rivest og Shamir kom med ideer, som Adleman forsøgte at finde fejl ved. Efter et stykke tid fik Rivest udviklet en algoritme, som Adleman ikke kunne løse. Dette blev til RSA systemet. Systemet er opkaldt efter det første bogstav i hver af udviklernes efternavne. Dette system var det første eksempel på et PKI, og har siden sin

18 Mere om denne senere.
19 Information fra http://www.computerhistory.org/fellowawards/hall/bios/Whitfield,Diffie/ set d. 30.11.2015
20 Algoritmer hvor man anvender samme nøgle til kryptering og dekryptering.
21 MIT: Massachusetts Institute of Technology

offentliggørelse i 1977 været en sikker metode til af fremstille nøglesæt til PKI22. Tre år før Rivest, Shamir og Adleman begyndte udviklingen af RSA systemet, havde en matematiker og kryptograf, Clifford Cocks udviklet et identisk system. Han arbejdede dog for regeringen, hvilket betød, at hans arbejde var klassificeret. Han har derfor ikke fået æren for udviklingen af systemet23... Køb adgang for at læse mere

SRP om udvikling i digital sikkerhed i Historie A og Matematik A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.