SOP om Transatlantic Trade and Investment Partnership

SOP om Transatlantic Trade and Investment Partnership

Her finder du et SOP, der har fokus på internationale handelsbarrierer og frihandel. Der tages udgangspunkt i en ny mulighed frihandelsaftale: Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), der på nuværende tidspunkt bliver forhandlet mellem den Amerikanske regering og EU-kommissionen.

SOP'et søger at finde frem til fordelene og ulemperne ved frihandelsaftalen på et samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk niveau. Svaret på dette findes ved at foretage en redegørelse for WTO, frihandel og selve aftalens indhold. Herudover er der udarbejdet en analyse af hvilke konsekvenser aftalen vil få for den danske kødbranche.

SOP'et er skrevet i fagene Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi A.

Opgaveformulering

1. Redegør for TTIP
2. Analyser hvilke konsekvenser aftalen vil få for en selvvalgt branche
3. Diskuter og vurder fordelene og ulemperne ved TTIP. Du bedes diskutere og vurdere det på både samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk niveau

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract 2
Indledning 4
Metodeafsnit 5
Redegørelse for TTIP 6
WTO 6
Frihandel i et teoretisk perspektiv 6
TTIP 7
Market Access 8
Regulatory 9
Rules 11
Analyse af konsekvenserne for den danske kødbranche 12
Kødbranchen før TTIP 12
Det primære erhvervs niveau 16
Det sekundære erhvervs niveau 18
Diskuter de samfunds- og virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved indgåelse af TTIP 21
Samfundsøkonomiske konsekvenser 21
Virksomhedsøkonomiske konsekvenser 24
Konklusion 26
Kilder 28
Bilag 33
Bilag 1 - Ordliste 33
Bilag 2 35
Bilag 3 38

Uddrag

Indledning

I denne opgave er frihandel blevet valgt som emne og mere specifikt ”Trans Atlantic Trade & In-vestment Partnership” (TTIP). Valget af TTIP skyldes at den stadig er under forhandling mellem EU og USA, og jeg vil derfor gerne belyse de økonomiske konsekvenser i Danmark af en indgåelse af denne aftale.
Den første del af opgaven vil give et overblik over frihandelen i gennem de sidste 50-60 år, eftersom TTIP vil være en videreudvikling af det arbejde som landene i WTO og GATT allerede har lavet. Derudover vil der blive redegjort relevante emner, som TTIP omhandler, hvilket vil blive gjort ud fra Europa Kommissionens mål med aftalen. Grundet at der ikke er fremkommet egentlig materiale om forhandlingerne, og redegørelsen vil derfor blive lavet ud fra hvordan EU ønsker at aftalen skal være. Der vil blive belyst og forklaret hvor der er forskelle mellem Europa og USA i tilgangen til TTIP.

Den anden del af opgaven, vil dermed udgangspunkt i en analyse af den danske fødevarebranche, blive fokuseret på den danske ”kødbranche”. Dette indebære både selve slagteribranchen på det sekundærer erhvervs niveau, samt slagtedyrsproducenterne (landmændene), på det primære erhvervsniveau. Branchesituationen den dag i dag (før TTIP) vil blive belyst, og der vil ud fra analysen komme perspektiver på hvordan TTIP vil påvirke branchen.
I den sidste del af opgaven, vil der blive inddraget argumenter for og imod TTIP. Der vil blive fokuseret på den økonomiske del i opgaven, hvilket betyder at synsvinkler som inddrager: miljø, sundhed, dyrevelfærd mv. ikke vil blive inddraget i vurderingen af konsekvenserne for det danske samfund og de danske virksomheder.

I opgaven vil der blive arbejdet med følgende problemstillinger:
Hvad er TTIP?
Hvordan vil TTIP komme til at påvirke kødbranchen i Danmark (slagteri/slagtedyrsproduktionen)?
Hvorledes vil økonomiske konsekvenser afspejles i det danske samfund og for de danske virksomheder?

Metodeafsnit

Til at belyse mine problemstillinger har jeg i denne opgave baseret min empiriske metode på sekundær empiri, som hovedsageligt er eksterne datakilder. Jeg har forsøgt med primær empiri i form af den kvantitative metode, at få udtalelser fra forskellige virksomheder omkring deres nuværende handel og fremtidige handel med USA, men af konkurrencemæssige årsager vil de ikke indgå i dette.

I den redegørende del anvendes især rapporter fra Europa Kommission til redegørelsen af TTIP. Disse rapporter er præget af hvad man i det Europæiske råd vil opnå via TTIP, og er derfor ikke sådan aftalen 100% kommer til at være. Der vil inden redegørelsen af TTIP, blive kort forklaret om de teorier, som ligger til grund for en sådan aftale, samt historien bag World Trade Organisation som i dag varetager frihandelens interesser på verdensplan.

I analysen er det empiriske materiale er der blevet brugt eksterne datakilder. Dette skyldes at de virksomheder der er blevet rettet henvendelse til, ikke har været villige til at komme med oplysninger om handelen med USA, af konkurrencemæssige årsager. Det empiristiske materiale er blevet bearbejdet via Porters 5 forces som er en brancheanalyse udviklet af den anerkendte amerikanske økonom Micheal Porter. Da der skal laves en analyse af konsekvenserne i ”kødbranchen”. Er der lavet en brancheanalyse, og bagefter ses der systematisk på udviklingen inden for de forskellige om-råder i Porters 5 forces. Jeg har valgt at opdele ”kødbranchen” i to dele, det sekundære niveau(slagterierne) og det primære niveau (slagtedyrsproducenterne), for at give et tydeligt overblik over konsekvenserne af aftalen.

I vurderingen af de samfunds- og virksomhedsøkonomiske konsekvenser, er der blevet brugt sekundær empiri. Til vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser, vil der blive brugt argumenter, fra eksterne datakilder, for og imod TTIP. Da opgaven tager udgangspunkt i det økonomiske aspekt ved TTIP, og de fleste eksterne kilder som er imod aftalen bruger ikke økonomiske argumenter, er der kun ganske få argumenter mod aftalen, som har et empiristisk belæg, og flere af modar-gumenterne mod aftalen bunder derfor i makroøkonomisk teori.

Redegørelse for TTIP

WTO
I 1947 indgik 23 lande en aftale om spillereglerne for den internationale samhandel , som trådte i kraft fra 1948. General Agreement on Tariffs ands Trade (GATT) var ikke en organisation som in-deholdte en formand eller præsident, men var fra start af en aftale på samme måde som de danske overenskomster .
I alt nåede man at have 8 runder fra 1947 -1994, hvor store dele af den succes som blev opnået in-debar fjernelsen af importrestriktioner på industrivareområdet . I 1994 underskrev 123 lande Uru-guay runden, som blev den sidste runde i GATT samarbejdet, som i 1995 blev afløst af World Trade Organisation (WTO), som skulle varetage reglerne for den internationale samhandel.

WTO består af en række retningslinjer, som de i dag 162 medlemmer skal følge. Disse retningslinjer er bl.a.:
- Mestbegunstigelsesprincippet
- Nationalbehandling
- Gængæld
- The Generelized System og Preferences.... Køb adgang for at læse mere

SOP om Transatlantic Trade and Investment Partnership

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.