SOP om Tesla Motors Denmark i VØ A og Afsætning A

  • HHX 3. år
  • SRP (Virksomhedsøkonomi A, Afsætning A, SOP)
  • 10
  • 27
  • 5950
  • PDF

SOP om Tesla Motors Denmark i VØ A og Afsætning A

Her finder du et SOP vedrørende virksomheden Tesla Motors og deres økonomiske og strategiske situation. SOP'et indeholder først og fremmest en karakteristik af virksomheden. Hernæst er der udarbejdet en økonomisk analyse af Tesla Motors Denmark samt en ekstern analyse af det danske marked for elbiler. SOP'et sluttes af med udarbejdelsen af en strategisk platform for Tesla Motors, som føres over til en diskussion og vurdering af virksomhedens fremtidige strategiske muligheder på det danske marked.

SOP'et er skrevet i fagene Virksomhedsøkonomi A og Afsætning A

Opgaveformulering

- En virksomhedskarakteristik af Tesla Motors
- En regnskabsanalyse af Tesla Motors Denmark i det omfang materialet tillader
- En ekstern analyse af det danske marked for elbiler
- En strategisk platform, der er grundlag for diskussion og vurdering af de fremtidige strategiske muligheder for Tesla Motors Denmark på det danske marked

Lærers kommentar

Censor mente, at der skulle være strategiske tiltag for at kunne give 12

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

1. Indledning 1
2. Karakteristik af Tesla Motors 2
3. Analyse af interne forhold 3
3.1 Analyse af rentabilitet 3
3.1.1 Afkastningsgrad 3
3.1.2 Gældsrente 4
3.1.3 Egenkapitalens forrentning 4
3.1.4 Delkonklusion 4
3.2 Analyse af kapitaltilpasningsevnen 5
3.2.1 Soliditeten 5
3.2.2 Likviditeten 5
3.2.3 Delkonklusion 6
4. Analyse af eksterne forhold 6
4.1 PESTEL-analyse 6
4.1.1 Politiske forhold 6
4.1.2 Økonomiske forhold 7
4.1.3 Sociokulturelle forhold 7
4.1.4 Teknologiske forhold 8
4.1.5 Delkonklusion 9
4.2 Identifikation af branchen 10
4.3 Brancheanalyse 11
4.3.2 Truslen fra nye indtrængere 12
4.3.3 Truslen fra substituerende produkter 12
4.3.4 Leverandørernes forhandlingsstyrke 13
4.3.5 Kundernes forhandlingsstyrke 14
4.3.1 Konkurrencen i branchen 14
4.3.6 Delkonklusion 15
5. Vurdering af fremtidige strategiske muligheder på det danske marked 16
5.1 SWOT-opstilling 16
5.2 Trussels- og mulighedsmatrice 17
5.3 TOWS-matrix 18
5.4 Diskussion og vurdering af fremtidige strategiske muligheder 19
6. Konklusion 21
Kildeoversigt 22
Bøger: 22
Artikler: 22
Bilag 24
Bilag 1 – Nyregistrerede eldrevne personbiler i perioden fra 01-01-2010 til 30-11-2015 24
Bilag 2 – Nyregistrerede gasbiler i perioden fra 01-01-2010 til 30-11-2015 24
Bilag 3 - Nyregistrerede brintbiler i perioden fra 01-01-2010 til 30-11-2015 25

Uddrag

1. Indledning

Der er stor fokus på global opvarmning og miljøvenlig transport særligt i form af elbiler, som ofte bliver nævnt som en del af løsningen. I Danmark har elbiler derfor været fritaget for registreringsafgiften siden 2012. Dette tiltag gælder dog kun til udgangen af 2015, hvor regeringen nu har vedtaget, at der skal indføres en indfasning af registreringsafgiften på elbiler. Denne rapport undersøger derfor hvilke fremtidige strategiske muligheder Tesla har på det danske marked.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Tesla Motors, der er en af de få virksomheder, der kun producerer eldrevne biler. Indledningsvis vil jeg karakterisere virksomheden, hvor jeg vil komme ind på relevante forhold. For at blive klogere på Tesla Denmarks interne situation, vil jeg analysere deres regnskab fra 2012 og frem til 2014, hvor jeg bl.a. vil udarbejde en analyse af rentabiliteten samt kapitaltilpasningsevnen med henblik på fremtidige strategiske muligheder på det danske marked. Derefter vil jeg analysere relevante eksterne forhold for det danske marked for elbiler. Jeg vil udarbejde en analyse af markedets omverdensforhold ved hjælp af en PESTEL-analyse, der belyser relevante forhold i markedets fjern-miljø. Herefter vil jeg lave en analyse af konkurrencesituationen i branchen ved hjælp af en Porters Five Forces.

Afslutningsvis vil jeg lave en strategisk platform bestående af en SWOT-opstilling efterfulgt af en trussels- og mulighedsmatrice. Herefter vil jeg ud fra min SWOT-opstilling og min muligheds- og trusselsmatrice, udarbejde en TOWS-matrice for at kunne komme med fremtidige strategiske muligheder på det danske marked, ud fra Teslas interne forhold samt eksterne forhold på det danske marked for elbiler.

2. Karakteristik af Tesla Motors

I virksomhedskarakteristikken af Tesla Motor vil jeg komme ind på relevante forhold, der beskriver virksomheden som bl.a. økonomi, produkter, historie m.v.

Tesla Motors blev grundlagt af en gruppe ingeniører i Silicon Valley i 2003, der ønskede at bevise, at elbiler kan være bedre end benzindrevne biler. Tesla Motors er en amerikansk virksomhed, der fremstiller eldrevne biler, hvilket gør dem til en produktionsvirksomhed. Tesla Motors Inc. har et dansk datterselskab, der hedder Tesla Motors Denmark ApS. Tesla har den mission at fremskynde verdens overgang til bæredygtigt transport. Det danske selskab Tesla Motors ApS er et datterselskab af den amerikanske virksomhed Tesla Motors Inc., der omsatte for $3.198.356 i 2014. Tesla har 50.000 køretøjer på vejene på verdensplan. Tesla har pt. 15.000 ansatte, og den administrerende direktør er Elon Musk, der også var med til at starte virksomheden i 2003.

I 2008 lancerede Tesla deres første masseproducerede bil, Tesla Roadster, der er en 100 procent eldreven sportsvogn. Tesla endte med at sælge 2400 stk. Tesla Roadster, der nu findes i mere end 30 lande. I 2012 lancerede Tesla deres nye Model S, der er en luksussedan, der ligeledes Roadsteren er 100 procent eldreven. Fra januar 2015 til og med november 2015 er der solgt 1.487 Tesla Model S i Danmark, hvilket er en stigning på 223,3% fra 2014, hvor der blev solgt 460 stk. Det giver Tesla en markedsandel på 53,8% på det danske marked for elbiler, hvilket gør Tesla til markedsleder. Udover de to eksisterende produkter; Tesla Roadster og Tesla Model S, så har Tesla lanceret en ny SUV-model, Model X, der skulle være klar til levering i andet halvår af 2016... Køb adgang for at læse mere

SOP om Tesla Motors Denmark i VØ A og Afsætning A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.