SOP: Schweiz' ophævelse af kursloftet for euroen i Historie og IØ

SOP: Schweiz' ophævelse af kursloftet for euroen i Historie og IØ

SOP i Samtidshistorie B og International Økonomi A, som handler om Schweiz' økonomi og ophævelsen af kursloftet over for euroen.

Problemstillinger:

- Redegør for Schweiz' økonomiske historie.
- Analyser årsagerne til, at den schweiziske nationalbank ophævede kursloftet over for euroen.
- Diskuter fordele og ulemper ved at Schweiz ophævede kursloftet.

Opgaven er skrevet i 2015.

Opgaveformulering

Hvorfor ophævede den schweiziske nationalbank kursloftet over for euroen?

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Indledning 1
Problemformulering 1
Problemstillinger 1
Fag og metode 1
Redegør for Schweiz' økonomiske historie 2
The World bank & IMF 2
IMF 3
UBS nedgang og redning 4
UBS' nedgang 4
Redning af UBS 6
Schweiz fik kursloft over for euroen 6
Analyser årsagerne til, at den schweiziske nationalbank ophævede kursloftet over for euroen 7
Euroen 8
Den europæiske centralbank 8
Den schweiziske nationalbank 9
EU og Schweiz 9
Den europæiske centralbanks opkøbsprogram 10
Den schweiziske nationalbank vs den europæiske central bank 10
Makro økonomisk trilemma 11
CHF kursens vækst 12
SMI 15
Makroøkonomisk landanalyse 16
Opsummering 17
Diskuter fordele og ulemper ved, at Schweiz ophævede kursloftet 18
Presset på den danske krone 18
Kina 19
Konklusion 21
Bibliografi 23

Uddrag

Indledning
Schweiz er måske mest kendt for deres bankhemmeligheder og udenlandske investorer, der sæt-ter penge i de sikre schweiziske banker. Men i 2007 rammes de schweiziske banker af krise. Det fører til en række hændelser, der kan mærkes den dag i dag. Den schweiziske valuta har i mange år været kendt som en sikker valuta, der benyttes til international handel. Så hvad sker der, når der pludseligt bliver vendt rundt på valutapolitikken i Schweiz? Denne opgave vil prøve at belyse, hvordan det ellers sikre bankland kan lave så drastiske ændringer? Var det den rigtige beslutning? Dette vil blive diskuteret i denne opgave, hvor der vil blive set på en relevant historisk gennem-gang af den schweiziske økonomi med fokus på valutaen. Der vil også blive analyseret og bearbej-det forskellige teorier. Til slut vil der blive konkluderet på årsager, der kunne være grunden til at Schweiz fjernede kursloftet. Der vil blive set på hvordan andre lande håndterer deres fastkurspoli-tik, og dette vil blive sammenlignet med Schweiz.

Fag og metode
Der er blevet brugt kvalitative og kvantitative kilder til opgaven. Til de kvantitative kilder er der brugt stikprøve metoden til at finde data. Det giver derfor ikke det præcise tal, men er en god indikator. I den analytiske del er der brugt induktiv og deduktiv metoder for at bekræfte allerede kreerede teorier, og udvikle egne teorier. Der er også benyttet beskrivende oversigtsmodeller til at fremme meningen i teksten. Redegørelsen er afgrænset til emner, der har direkte eller indirekte tilknytning til kursloftet, valutaen eller den schweiziske valutapolitik. Der er gjort brug af en tolk til at oversætte det franske kildemateriale.

Redegør for Schweiz' økonomiske historie
The World bank & IMF
Den 29. maj 1992 gik Schweiz ind i organisationen The World Bank , hvis to hovedmål er at be-kæmpe verdens fattigdom og øge verdens velstand . The World bank består af fem institutioner, som hver udbyder noget forskelligt.
• Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), som udbyder lån til kredit-værdige lav- og mellem indkomstlande.
• Den Internationale Udviklings Association (IDA) udsteder rentefrie lån til regeringer i udvik-lingslandene.
• Den Internationale Økonomi Virksomhed (IFC) hjælper med at udvikle den private sektor.
• Den Flersidede Investerings Garanti Institution (MIGA) hjælper udviklingslandene med at skaffe udenlandske investeringer, ved at tilbyde politisk risiko garanti til investorerne.
• Det Internationale Center for Forlig af Investering Strid (ICSID) leverer internationale forlig og voldsgiftsmægling.
F.eks. har Schweiz sammen med The World Bank hjulpet med at etablere effektive vandforsynin-ger i Kirgisistan. De har også videregivet viden til Sydafrika omkring bedre infrastruktur og mulig-heder for etablering af forretningsområder i storbyerne. De enkelte medlemslande har et antal stemmer, som The World Bank benytter til udvælgelsen af deres projekter. Stemmerne er bestemt ud fra det antal aktier, det enkelte land ejer i hver af de 5 intuitioner . Schweiz har 1,59% stemmekraft i IBRD , 1,13% stemmekraft i IDA , 1,72% stemmekraft i IFC og 1.31% stemmekraft i MIGA ... Køb adgang for at læse mere

SOP: Schweiz' ophævelse af kursloftet for euroen i Historie og IØ

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SOP: Schweiz' ophævelse af kursloftet for euroen i Historie og IØ.