SRP om sæbebobler og sæbeskum | Matematik A og Fysik B

Uddrag

1. Introduktion
Sæbebobler er et fascinerende fysisk fænomen, der har underholdt børn og voksne i mange år. Både de flotte farver og deres flyvske natur er anledning til forundring. Når to sæbebobler mødes danner de en skum, for dét er, hvad en skum er; sammensatte cellerum. Med sæbeskum kan man lave skumskæg, men skum er også meget mere end det, og diverse skummaterialer bliver studeret på tværs af industrierne på grund af de særegne egenskaber.
Dette projekt vil dog nøjes med at omhandle sæbeskum, sæbebobler og sæbehinder, med fokus på at undersøge den matematik og fysik, der ligger til grund for disse fænomener. Et generelt princip i naturen er, den laveste energitilstand er at foretrække, hvilket kommer til udtryk på både mikro- og makroskala. Sæbebobler er et enestående eksempel på dette princip, og har betydning for både de enkelte sæbeboblers form, og strukturen af sammensmeltede sæbebobler. I den forbindelse vil vi udlede sammenhængen mellem trykket i en sæbeboble og sæbeboblens radius, hvilket vi vil eftervise empirisk ved trykmåling af en sæbeboble. Trykket vil blive målt ved at studere trykkets forskydning af en væskesøjle. På grund af interessen for skumstrukturer ville det være belejligt, hvis de kunne fremstilles ved en ”opskrift” eller en generel repræsentation, men sæbeskums struktur kan endnu ikke udtrykkes hverken eksplicit, implicit eller parametrisk. Vi kender dog nogle generelle konstruktionsregler, hvoraf en computer kan generere en struktur, og de har faktisk været kendt ganske længe. Vi vil undersøge disse regler i forbindelse med todimensionelle sæbehinder og dobbeltbobler. Desuden vil vi undersøge, hvorfor sæbehinder har konstant middelkrumning, hvilket kan relateres til Young-Laplace-ligningen. Afslutningsvis vil vi undersøge katenoiden, som er omdrejningslegemet af en kædelinje. Katenoiden er en minimalflade, hvilket betyder, at middelkrumningen i ethvert punkt er 0.
1.1 Overfladespænding

Helt grundlæggende for forståelsen af sæbebobler er begrebet overfladespænding. Overfladespænding er grunden til, at man kan få en mønt til flyde på vand trods metallets langt større densitet. Forklaringen skal findes i de intermolekylære tiltrækningskræfter, der virker mellem molekylerne i en væske. Disse opstår, når elektronskyen mellem atomerne er forskudt fra midten, hvorved molekylerne polariseres. Under overfladen trækkes molekylerne i alle retninger, og dermed er den resulterende kraft nul, men i overfladen, hvor molekylerne kun trækkes sidlens og nedad, opstår der spænding. Den frie energi er derfor størst ved vands grænseflade, og da et system foretrækker den laveste energitilstand, vil systemet forsøge at minimere vandets overfladeareal.
Kraften fra overfladespændingen kan således forstås som den sammentrækkende kraft, der virker langs en strækning i overfladen. Dette illustreres ofte med et lille forsøg, hvor man måler trækkraften af en sæbefilm. Kraften fra overfladespændingen virker på begge sider af filmen og er proportional med længden af strækningen, der hives i. Den kraft, der skal til for at udvide sæbefilmen, er så givet ved F=2·(γ·s), hvor γ er overfladespændingen og s er længden af strækningen. Da overfladespændingen virker to gange her, er kraften fra overfladespændingen langs en strækning givet ved:
F=γ·s (1.1)
Af dette følger, at overfladespænding er kraft over strækning, γ=F/s, og SI-enheden for overfladespænding bliver således [γ]=N/m... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind